Skip to main content

Full text of "Den Danske Stjerne"

See other formats


J 





■•KIV, 

STJERNE 

Marts 1977 

126. årgang • Nummer 3 








•f9«f»^.m Æf^JM* 



* i^*** # « * - * ene gfe* . 




m 



■m 



'T'V« I 












■■■■'■'* 






iiij 
3 



i 



■vi«.-**.* 





'H'i itTl 

■ ! I ■ 

■*- .^ BJLm 

lir nNi ' 



^n 



ufo 



;;.: mg. 
■ 



#< 



* # * 



♦ • 



»*%j 







*.*.. 



#4 



.IT/ 



^ » 



1-*^« 



S ! 




'*i' 



S 



^P t * 1 



**■-■ 



I ■ 



C*f» i . 



å 



!* f »I 






i r 



►-«4*^i" '**» *>*• 



M->** K 



STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



Marts 1977 
126. årgang 



Nummer 3 



Det øverste Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L. Stapley 
LeGrand Richards 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 



Howard W. Hunter L. Tom Perry 
Gordon B. Hinckley David B. Haight 



Rådgivende komité 

Howard W. Hunter 
Robert D. Hales 



L. Tom Perry 
O. Leslie Stone 



Redaktør af kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Peter Berkhahn, Nyt om Kirken 
Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 
Harry Bohler, layout 

Tryk 

Paul Giese KG, Offenbach/Main 

Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 42,00 
Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 8.00 
(surface mail) 

© 1977 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Hjælpeforeningen; dens løfte og mulighed, 

af præsident Spencer W. Kimball 1 

Enhver søster er betydningsfuld, af Barbara B. Smith 3 

Evangeliet forandrer en kvindes tilværelse, af Carol Larsen 4 

Nu føler jeg mig udvalgt og værdifuld, af Irma De MacKenna 8 
Når du føler dig utilstrækkelig som moder, 

af Claudia T. Goates 10 

Spørgsmål og svar 21 

Det er ikke meningsløst at overveje, af Susan Hill 22 

Gerda, jeg elsker dig, af Linda K. Hoffman 24 

Fokus på missionering 26 

Indsigt 28 

Vi behøver hinanden 33 

Børnestjernen 

Den lyserøde påskekjole, af Dora D. Flack 13 

Jesus Kristus, vor Herre og Frelser 16 

T-Shirtmissionæren 18 

Bare for sjov 20 




Hjælpeforeningen ; 

dens løfte og mulighed 

AF PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



Det er meget passende, at dette nummer af Den danske 
Stjerne især skal være rettet mod kirkens kvinder, for den 
17. marts betegner den 136. årsdag for grundlæggelsen af 
deres enestående organisation ,, Hjælpeforeningen". „Jeg 
vil organisere jer . . . efter præstedømmets mønster," 



sagde profeten Joseph Smith til den lille gruppe kvinder, 
som ønskede at have deres egen forening. 
Senere tilføjede han: ,, Kirken var aldrig fuldstændig or- 
ganiseret, før kvinderne således organiseredes" (Story of 
the Organization of the Relief Society i Relief Society 

1 




Magazine, March 1919, p. 129). Således blev de sidste 
dages helliges kvinder overalt forenede i et søsterskab. 
Og idag velsigner hjælpeforeningen enhver kvinde, som 
accepterer aktivitetsgaven i dette søsterskab, ligesom unge 
pigers organisation velsigner deres yngre søstre. 
Jeg gad vide, om kvinder, der ikke fuldt ud deltager i hjæl- 
peforeningen, forstår de store løfter, der følger med deres 
medlemskab i den. Lad mig nævne nogle af disse vel- 
signelser, som er fremhævet af profeten Joseph Smith: 

1 . Denne forening, en forening af søstre, er organiseret ,,i 
henhold til jeres natur ... I er nu bragt i en situation, i hvil- 
ken I kan handle i overensstemmelse med de medfølende 
evner, som Gud har nedlagt i jer."(HC, 4:605) 

2. ,,Hvis denne forening lytter til den Almægtiges råd gen- 
nem kirkens ledere, vil de have magt til at råde over dron- 
ninger i deres midte." (HC, 4:605) 

3. „Hvis I lever op til jeres privilegier, kan engle ikke afhol- 
des fra at være jeres ledsagere." (HC, 4:605) 

4. „Kundskab og intelligens skal udgydes fra idag og 
fremover." (HC, 4: 607) 

5. „Dette selskab skal fryde sig." (HC, 4:607) 

Jeg synes, der er mange måder, hvorpå disse løfter er ble- 
vet opfyldt. Jeg tænker på den åbenbaringens ånd, som 
min egen kære kone bringer ind i vort hjem på grund af de 
timer, hun hvert eneste år af vort ægteskab har brugt til at 
studere skrifterne, så hun kan være beredt til at undervise 
evangeliets principper i sin kaldelse i hjælpeforeningen. 
Jeg tænker på den dejlige og søde ånd, der ledsager hen- 
de, efter at hun har tilbragt tid med barmhjertighedsger- 
ninger eller gennem det kærlige samvær med sin besøgs- 
lærerindekammerat. Vore hjælpeforeningssøtre viser 
deres villighed til at følge Frelseren og yde noget for Guds 
rige. De styrker hinanden, de udvikles og lærer sammen. 
De deler hinandens vidnesbyrd om storheden af deres kal- 
delse til at hjælpe hinanden og deres viden om, at Herren 
hjælper dem, når de søger hjælp til disse opgaver. 
Jeg beundrer trofastheden hos mange af vore søstre og 
deres usvigelige hengivenhed for retfærdighedens sag. 
Min egen vidunderlige mors dagbog beskriver et langt liv i 
taknemmelighed over muligheder for at tjene og også sorg 
over, at hun ikke kunne gøre mere. Jeg smilte, da jeg for- 
nylig læste en indførsel fra den 16. januar 1900. Hun vir- 
kede som førsterådgiver i hjælpeforeningen i Thacher i 
staten Arizona, og præsidentskabet besøgte en søsters 
hjem, hvoren syg baby havde forhindret moderen i at gøre 
sin syning færdig. Mor tog sin symaskine, en madpakke, 
sin egen baby og en højrygget stol med, og så begyndte 
hun at arbejde. Hun skrev den aften, „vi syede fire forklæ- 
der, fire par bukser og begyndte på en skjorte til en af 
drengene". De var nødt til at holde op klokken seksten for 



at deltage i en begravelse, så „vi fik ikke gjort mere end 
det". Jeg ville have været imponeret over et sådant resul- 
tat, snarere end at tænke: „Nå . . . det blev ikke til så 
meget." Derpå mødtes hjælpeforeningen i vores hjem to 
dage senere til et arbejdsmøde. „Der var god tilslutning" 
skrev mor, og „temmelig meget blev udført". Og efter det 
arbejdsmøde tog hun uden at kny til et bestyrelsesmøde. 
Det er i sådant et hjem, jeg blev født og opdraget af en 
kvinde, som i alle sine handlinger ledtes af ønsket om at 
tjene. Det er et sådant hjem, min hustru har skabt. Det er 
et sådant hjem, tusinder af vidunderlige kvinder over hele 
kirken har skabt for deres mænd og børn, og jeg føler helt 
sikkert, at meget af deres succes kommer fra de idealer 
og det arbejde, som de lærer i hjælpeforeningen. 
Vi i Det øverste Præsidentskab føler så stærkt develsignel- 
ser, der kommer gennem hjælpeforeningen, at vi har bedt 
præsidenter for stave, missioner og distrikter opmuntre 
søstrene til at komme i hjælpeforeningen og hjælpe brø- 
drene til at forstå den store styrke til præstedømmet og 
familierne, der kommer gennem søstrenes aktivitet i hjæl- 
peforeningen. Vi har især opfordret dem til at opmuntre 
enlige søstre til at deltage i hjælpeforeningen. 
Hjælpeforeningen er Herrens organisation for kvinder. 
Den svarer til den præstedømmelige optræning, der gives 
brødrene. Der liggeren kraft i den organisation, som endnu 
ikke fuldtud er blevet udøvet, til at styrke Zions hjem og 
opbygge Guds rige — og det vil ikke ske, før både søstrene 
og præstedømmet forstår hjælpeforeningens vældige 
muligheder. 

Der ligger god lærdom for enhver i referaterne fra femtende 
wards hjælpeforening her i Salt Lake. Denne organisation 
blev i mere end fyrretyve år, fra 1868, ledet af Sarah M. 
Kimball, en storslået kvinde, men ikke i familie med mig. 
I slutningen af 1870'erne, da hjælpeforeningen var blevet 
organiseret i alle ward, forstod nogle af brødrene lejlig- 
hedsvis ikke programmet og undlod derfor at give det 
deres fulde støtte, men biskoppen af dette ward forstod 
og respekterede hjælpeforeningen. Den 8. januar 1878 
sendte han sin rådgiver for at tale i hjælpeforeningen. Bro- 
der Binder overbragte biskoppens kærlige hilsen og sagde, 
at han „ikke havde grund til at frygte, at søstrene ville 
overskride præstedømmets grænser". I stedet lovede han 
dem „støtte og tillid". Derpå tilføjede han noget meget 
betydningsfuldt. Han håbede, at søstrne ville støtte deres 
ledere „lige så trofast som de ville støtte biskoppen og 
rådgiverne". (Referater, Fifteenth ward Relief Society, 
Church Archives) 

Vi gentager dette budskab. Vi håber, at I søstre vil støtte 
jeres ledere i hjælpeforeningen lige så trofast og fuldtud, 
som vi støtter dem. Søster Smith og hendes rådgivere er 
ædle kvinder. De søger Åndens vejledning i deres tilværel- 
se og før deres beslutninger. De er trofaste husbeholdere 
i det store og betydningsfulde ansvar, de er blevet kaldet 
til. De arbejder i harmoni med deres vejledere fra De tolvs 
Råd og støtter på enhver måde præstedømmet. De har vor 
kærlighed, vor tillid og vor støtte. 

Det er en stor velsignelse at være kvinde i kirken idag. 
Modstanden mod retskaffenhed har aldrig været større, 



men mulighederne for at opfylde vort formål har heller 
aldrig været større. 

Hvad er da vort største formål? Er det ikke selv at opnå 
guddommelighed. Og hvilke egenskaber må vi udvikle for 
at opnå en sådan storhed? Lad os betragte nogle af dem : 
Fordet første: Intelligens, lys og kundskab. Hvilke særlige 
muligheder har kvinden på dette område? Disse egen- 
skaber er, som I husker, dele af det løfte, som blev givet 
søstrene af profeten Joseph Smith. Da vi lærer bedst ved 
at belære andre, mener vi, at hjælpeforeningens søstre 
ser opfyldelsen af det løfte dagligt, når vi belærer bør- 
nene derhjemme, i søndagsskolen, i primary, i hjælpe- 
foreningen, ved nadvermøder og i den daglige omgang 
med andre mennesker. Vi opfordrer vore søstre, som er 
kaldede til at undervise, om at ære deres kaldelser ved 
studium og bøn, idet de anerkender de evigtvarende vær- 
dier, som de opbygger for sig selv såvel som for dem, de 
belærer. Vi opmuntrer alle vore søstre til at benytte sig af 
mulighederne for at modtage lys og kundskab gennem ud- 
dannelse, personlige studier og i hjælpeforeningen. 
For det andet: Lederskab. Kvinder har enestående mulig- 
heder for at udvikle egenskaber som ledere. Tænker I på 
lederskab i form af at fortælle andre, hvad de skal gøre, 
eller personligt at træffe alle afgørelser? Nej, slet ikke. 
Lederskab er evne til at opmuntre andre til at yde den 
bedst mulige indsats gennem arbejdet hen imod et ønsket 
mål. Hvem har større og mere betydningsfulde muligheder 
for at lede end en mor, som vejleder sine børn henimod 
fuldkommenhed, eller den hustru, som dagligt rådgiver sig 
med sin mand , så de sammen kan udvikles? Den kolossale 
lederindsats, som kvinderne udfører i kirkens hjælpeor- 
ganisationer kan ikke udmåles. 

Og til sidst — den måske mest guddommelige egenskab: 
Hengivenhed og kærlighed — hengivenhed udvist gennem 
tjeneste for andre, uselviskhed, denne yderligtgående in- 
teresse for andre, som vi kalder kærlighed. Hjælpeforenin- 
gen giver kvinderne mange muligheder for at give udtryk 
for deres følelser, som f.eks. barmhjertighed, godgøren- 
hed og kærlighed. Der er andre måder at udvise tjeneste 
på — i samfundet og især derhjemme. Hvorsomhelst kvin- 
der er sanddru over for deres kvindelige natur og benytter 
deres muligheder for at yde kærlig hjælp, lærer de i højere 
grad at blive ligesom Gud. 

Jeg har her kun nævnt nogle få af de særlige velsignelser, 
Gud giver sine døtre for at hjælpe dem at blive ligesom 
han. Hans sønner har deres egne særlige muligheder. Og 
i sin visdom og barmhjertighed gjorde vor himmelske 
Fader mænd og kvinder afhængige af hinanden i deres 
stræben efter at udvikle sig i fuldt mål. Fordi de i deres 
natureren del forskellige, kan de supplere hinanden. Fordi 
de på mange måder ligner hinanden, kan de forstå hinan- 
den. Lad ingen misunde den anden deres forskelligheder. 
Lad begge erkende, hvad der er overfladisk, og hvad der er 
noget grundlæggende, og så handle i overensstemmelse 
dermed. Og må præstedømmets broderskab og hjælpe- 
foreningens søsterskab blive til velsignelse for alle med- 
lemmers tilværelse i denne storslåede kirke, så vi kan 
hjælpe hinanden henad vejen mod fuldkommenhed. 




.■■/■.- :,::;■■'■!:■ 



S**:™* ' ' ™ ' 



Enhver 
søster er 

betydningsfuld 

AF BARBARA B. SMITH 
Generalpræsidentinde for hjælpeforeningen 



Da profeten Joseph Smith organiserede og oprettede kir- 
ken tilføjede han kvindernes hjælpeforening og gjorde den 
til en del af den genoprettede kirke. Kvinder er blevet aner- 
kendt i Herrens planer, og i perioder, hvor evangeliet blom- 
strer, er kvinderne blevet organiseret med retfærdige for- 
mål for øje. Denne storslåede hjælpeforenings-bevægelse 
er en del af genoprettelsen af alt det, som er blevet lovet 
af de gamle profeter. Hvad Herren angår, så er hjælpe- 
foreningen en del af hele det evangeliske program. 
Hjælpeforeningens formål er at give mulighed og motiva- 
tion for større og mere effektiv barmhjertighedsgerning fra 
søstrenes side, og mulighed for et afvekslende program for 
fortsat uddannelse. I en verden, hvor stadige og vigtige 
sociale forandringer foregår, er det uden vejledning umu- 
ligt for kvinder at blive uddannet og at være opmærksom- 
me på og i stand til at træffe valg, der stemmer overens 
med evangeliske principper, studium af former for omgang 
med andre mennesker, samt lektier om de forhold , hvorun- 
der søstre rundt omkring i verden lever. Vi har brug for 
hjælpeforeningens bestandige opmuntring og organisa- 
tion som en hjælp til at involvere os i omsorg for og be- 
tjening af andre. 

Kirkens søstre repræsenterer en uvurderlig kilde af godt. 
Deres naturlige gaver, evner og talenter er inspirerende! 
Jeg har været vidne til og kender deres store styrke. 
Men hjælpeforeningens vision er noget meget større end 
blot at tjene os selv. Først udvikler vi os selv og velsigner 
andre. Vi holder fast ved den vision, fordi den er Kristi 
vision for os alle — at frigøre os selv i tjeneste for andre. 
I den proces finder vi os selv. Arbejdet for dem, der er 
involveret i kirken, er at opfordre, forklare, vise, arrangere 
og gøre alt, hvad vi kan for at belære vore kære brødre 
og søstre om Herrens planer med dem. Uden tøven følger 
vi det mål , som også var vor Frelsers. 
Hvis jeg havde mulighed for at besøge hver enkelt sidste 
dages hellig søter i verden, ville jeg ønske, at hun måtte 
få at vide, hvor umådeligt meget hun er værd for Guds rige, 
og hendes talenter, evner, gaver og hendes største glæder 
vil blomstre og opfylde i størst muligt omfang i Guds 
rige, og at Herren, som en del af genoprettelsen af alle 
ting, oprettede en organisation for søstrene i Herrens fami- 
lie. Denne hjælpeforening kan blive til en vidunderlig og 
berigende oplevelse for alle søstre som en hjælp til per- 
sonlig udvikling, for at de derefter kan hjælpe andre med at 
udvikle sig. Mønsteret er i sandhed Kristus lig. 



Evangeliet forandrer en 

kvindes tilværelse 




Pespektiverfra mange kulturer 
AF CAROL LARSEN 



Hvad gør evangeliet for kvinders til- 
værelse rundt omkring i verden? Hvor- 
dan forandrer det deres traditionelle 
rolle? Hvilke konflikter forårsager det? 
Hvordan forbedrer det deres tilværel- 
se? 

Da vi først begyndte at tænke på en 
artikel om sidste dages hellige kvinder 
rundt om i verden, forventede vi at 
modtage usædvanlige indlæg, helt for- 
skellige fra hinanden. Vi korresponde- 
rede med sidste dages hellige kvinder 
mange lande, kvinder som med held 
har taget de udforbringer op som føl- 
ger med at være melemmer af kirken. 



Men den udtalelse vi fik fra Angela 
Ludomirsky, der er rådgiver i hjælpe- 
foreningspræsidentskabet i LaPlata 
første Ward i Quilmes stav i Argentina, 
og som har boet i fire sydamerikanske 
lande, opsummerer, hvad vi fandt ud 
af. „Der er ingen forskel på et sidste 
dages hellig hjem i Costa Rica eller i 
Argentina. Folk, som elsker det gode 
og som søger det gode, lever på me- 
get nær samme måde, selvom musik- 
ken er forskellig, deres sprog lyde 
anderledes og selv påklædningen 
sommetider er forskelligartet. 
Enhver af os har brug for hjælp til som 
kvinder at stige til større højer. Vi øn- 
sker at elske og at blive elsket, at vise 
forståelse, at blive accepteret, at kun- 
ne udfolde os frit, at kunne ydtrykke 
os. Og vi hungrer efter at kende Guds 
veje. Hjælpeforeningen i al sin man- 
gesidighed er vor lærer og vejleder". 
Det giver en vis beroligelse at vide, at 
sidste dages hellige kvinder er de 
samme overalt på jorden Verden bli- 
ver mindre, og deres historie bliver 
vor egen. Alle de dyder, der kende- 
tegner kvinder, bliver fuldkommen- 
gjort, når evangeliet kommer ind i 
deres tilværelse. Deres liv får et for- 
mål sidste dages hellige kvinder bli- 
ver venner med andre kvinder, der 
har samme værdiopfattelse som de 
selv, i hjælpeforeningen. Da de ved, 
at livet er evigt, accepterer de deres 
rolle som livsledsagere til bærerne af 
præstedømmet, deres rolle som mød- 
re og deres rolle som husmødre, og 
får en forståelse af, at de velsignel- 
ser, de yder som kvinder i evangeliet, 
er de samme velsignelser, som også 
mæedene nyder: vidnesbyrdet, Hellig- 
åndens gave, osv 

Kvinder i alle aldre er i stand til at dele 
deres kreative talenter med andre. Da 
søster Petra Erdman fra Københavns I. 



ward blev pensioneret, mente hendes 
venner, at hun ville komme til at kede 
sig. „Men i virkeligheden", siger hun, 
„kunne jeg bruge meget mere tid." 
Hvermandag samles hun og en gruppe 
søstre, der allesammen er over 70 år, 
til hjemmeeftermiddag Hun siger: „Vi 
har det dejligt sammen mens vi stude- 
rer Guds ord, og derefter drager vi 
hver til sit, før det bliver mørkt. Vi 
ældre søstre kan lide at strikke, hækle 
og sy til vores årlige basar," 
Søster Maria Teresa P. de Paredes, 
supervisor for hjælpeforeningen for 
Mexico Veracruz Mission og gift med 
missionspræsidenten, tilføjer: „Når en 
kvinde er aktiv i kirken, udvikler hun 
uventede talenter, som ikke engang 
hun selv vidste, at hun havde. Ved stu- 
dier i evangeliet og anvendelse af kor- 
rekte principper i dagliglivet, forandres 
hun til en bedre kvinde, der bedre er i 
stand til at hjælpe sin familie og sam- 
fundet." 

Søster Henriqueta P. de Conzalez fra 
Miranda i Venezuela beskriver denne 
form for personlig udvikling: „For ad- 
skillige år siden traf jeg en ydmyg 
søster, som knapt kunne læse. Hun blev 
kaldet til at være lærer i kulturel udvik- 
ling i hjælpeforeningen. Hun bad mig 
hjælpe sig i denne kaldelse Ved en be- 
stemt lejlighed talte jeg med hende om 
det praktiske i at bruge et kort til at 
illustrere visse punkter i den lektie, 
hun skulle give. Mine øjne fyldtes med 
tårer, og mit hjerte med taknemmelig- 
hed ved at høre denne søster sige til 
mig, at hun ikke vidste, hvad et kort 
var, og samtidig fortælle om sin beslut- 
ning om at ville melde sig til aftensko- 
le for at berede sig til bedre at kunne 
tjene Herren." 

Søster Isobel McCann, samfundslektie- 
leder i Quilmes Ward i Quilmes Argen- 
tina fortæller et bemærkelsesværdigt 
eksempel på den slags forandringer, 
mange kvinder erfarer, når de bliver en 
del af denne kirke. 

„Hun boede i en lille hytte i nærheden 
af, hvor jeg boede. Hendes urene og 
uordentlige udseende syntes at svare 
helt til hendes fattige forhold. Hun kom 
fra og vendte tilbage til sit lille skur 
uden bekynringer. Som én, der kendte 
hende dengang, sagde: ,Hun kom og 
gik som en gnaver til sin rede Hun 
havde intet mål. Hun havde ingen vej- 



ledning. Hendes liv var tomt og førte 
ingen steder hen' 

Så fik hun besøg af to missionærer. 
Hun modtog deres budskab, sluttede 
sig til kirken, blev draget ind i hjælpe- 
foreningen, og der skete en stor for- 
andring med hendes tilværelse. Hen- 
des hjem blev en smuk lille hytte, som 
hun omhyggeligt værnede om, ren- 
gjorde, malede og fik møbleret. 
For dem, som kendte hende fra før, er 
det umuligt ikke at tro det vidnesbyrd, 
hun nu bærer. Der er sket en fuldstæn- 
dig forandring fra et menneske uden 
mål og med til ét, som drevet af sin 
tro er blevet energisk, velplejet og ren. 
Hun er nu besjælet af ønsket om at 
overvinde sine handicap, betjene sine 
medmennesker og efterleve Herrens 
befalinger. Da en af Herrens apostle 
kom til Argentina, demonstrerede den- 
ne kvinde sin tro ved at gå hele stræk- 
ningen til Buenos Aires til fods for at 
høre ham tale, en tur på 45 kilometer." 
På den anden side af jordkloden, i Tai- 
wan, hvor uddannelse er et prestige- 
spørgsmål og betinger et menneskes 
placering i det sociale liv, fortæller 
søster Chen Lin Shu-liang os om en 
ulærd søster fra samme gren som hun; 
denne søster regnede ikke sig selv for 
ret meget. Hun forsømte sit udseende 
og måtte konstatere, at hendes mand 
kun sjældent var hjemme. Nogle søstre 
fra grenen hjalp hende til at forstå, at 
hun er en af Guds smukke døtre og ik- 
ke har grund til at behandle sig selv så 
dårligt. „Hun har lært sig nye færdidig- 
heder og opdaget nye talenter. Hun 
plejer sit personlige udseende. Og nu 
er hun lykkelig, fordi hendes mand ik- 
ke længere holder sig borte fra hjem- 
met." 

Fra Finland fortæller søster Annele Fe- 
lin os, hvordan evangeliet reddede en 
søsters liv. Hun skriver: „Hun havde i 
lang tid været nedtrykt og ulykkelig 
uden at have eller at kende til nogen 
speciel grund dertil. Hendes familie 
var ganske lykkelig, og hun havde to 
små sønner, men alligevel følte hun 
sig unyttig, og syntes ikke at livet hav- 
de noget at tilbyde hende. Hendes til- 
værelse syntes uden formål og glæde. 
Hun kunne ikke sove om natten og 
græd ofte. En sådan nat var i særlig 
grad deprimerende for hende. Pågrund 
af sin følelse af fuldstændig indre tom- 



hed og sin egen ubetydelighed over- 
vejede hun at gøre ende på sit liv. Til- 
sidst knælede hun i bøn, og i sin pine 
råbte hun: „Er der nogen deroppe, så 
hjælp mig dog!" Den næste dag ringe- 
de missionærerne på hendes dør. De 
fortalte hende om Gud, at han har et 
legeme af kød og ben, og at han er en 
håndgribelig person. Efter at have hørt 
på deres budskab, følte hun, at hun 
endelig havde fundet noget, som hun 
havde længtes efter. Og det, at hun 
kendte sandheden om Gud, gav hende 
den fred i sindet, som hun søgte efter. 
Efter at hun havde sluttet sig til kirken 
og forstod livets egentlige mening og 
sin egen rolles betydning som mor for 
sine børn og som støtte og hjælp for 
sin mand, glædede hun sig over sin 
gerning og føler sig nu åndelig stærk 
og lykkelig, selvom hendes mand end- 
nu ikke har sluttet sig til kirken." 
Sandelig er en betydelig grund til de 
forandringer, der er foregået i de oven- 
nævnte kvinders tilværelse, den opfat- 
telse som de sidste dages hellige har 
af kvindens rolle i tilværelsen. 
Selvom sidste dages hellige kvinder 
fumdamentalt er de samme over hele 
jorden og kirkens lære er den samme, 
så varierer de kulturelle definitioner af 
kvindens rolle. I mange kulturer for- 
ventes det at kvinder fuldstændigt un- 
derlægger sig manden. I andre kultu- 
rer er den såkaldte „kvindernes frigø- 
relse" kommet langt frem. Andre kultu- 
rer igen står midt i omformningspro- 
cessen. Men uanset fra hvilken af dis- 
se kategorier en kvinde kommer, når 
hun slutter sig til kirken, så er det på 
grund af dem en udfordring for hende 
at blive en sidste dages hellig. De sid- 
ste dages helliges opfattelse af kvin- 
den er enestående Den ligner ikke no- 
get af de eksisterende kulturers defini- 
tion af kvinder. Den anbringer hende 
på et plan der er hendes alene, en 
selvstændig person, en ledsager og 
jævnbyrdig til sin ægtemand. 
Lad os se lidt nærmere på de kulturer, 
hvorfra sidste dages helliges kvinder 
kommer. Husk på, at et hvilket som 
helst af de nævnte forhold, der beskri- 
ves, måske også forekommer i andre 
end de nævnte lande. 
„I Mexico er der mange kvinder, der 
har sluttet sig til kirken, og nogle har 
lidt meget på grund af denne beslut- 



ning. Ofte deler deres forældre, mænd 
eller børn ikke deres overbevisning," 
siger søster Maria Teresa P. de Pare- 
des fra Mexico Veracruz missionen. 
Hun tilføjer, at Mexico er et land, der 
er fuldt af traditioner, hvor familierne 
endnu værner stærkt om de fædrene 
traditioner. Der findes regler og livs- 
former, sæder og skikke, der regulerer 
kvindens handlemåde lige fra barn- 
dommen. Sædvanligvis gifter kvinden 
sig ung og vier sig fuldstændigt og 
uselvisk til sin familie. Kun i sjældne 
tilfælde arbejder hun uden for hjem- 
met. 

Når hun slutter sig til kirken, må hun 
dele sin tid mellem kirken og sit hjem, 
og hun må få familien til at vænne sig 
til den rutine. Når hendes mand også 
er medlem, frembyder det ikke nogen 
vanskelighed, fordi hun har hans støtte 
tilligemed børnenes. Men hvor man- 
den ikke er medlem, kan der blive van- 
skeligheder. Og sommetider må kvin- 
den vælge mellem at adlyde sin mand 
eller at opfylde sine religiøse forplig- 
telser. Næsten altid vil hun vælge at 
adlyde manden i det håb, at han en 
dag vil forstå hendes overbevisning om 
evangeliet." 

Kvindens rolle på Samoa er midt i for- 
vandlingsprocessen. 
Søster Maria Peters, hustru til mis- 
sionspræsidenten over Samoa Apia 
mission, er den første Fiji-kvinde, der 
sluttede sig til kirken og også den før- 
ste til at gå gennem templet med sin 
familie. I sin enestående stilling er hun 
blevet nært knyttet til sine samoanske 
søstre og har fra dem lært om Samoa- 
kulturen. Hun har skrevet dette om 
evangeliets indflydelse på familielivet 
på Samoa: 

„I gamle dage var familiemønstret an- 
derledes. Mænd og kvinder kunne ikke 
være sammen som gæster i det samme 
værelse. Børnene kunne ikke sidde 
sammen med deres forældre ved 
spisebordet. Børnene fik altid deres 
mad sidst. En hustru rettede sig pligt- 
skyldigst efter sin mands søstre, hvis 
de krævede hendes tjeneste. Og ingen 
vigtige beslutninger diskuteres med 
hverken hustru eller børn. Sådanne af- 
gørelser blev alene truffet af fmiliefa- 
deren. 

I dag lærer kirken familierne at gøre 
mange ting sammen. Når missionærer- 



ne lærer dem om familiehjemmeafte- 
ner, og forældre lærer, hvordan de skal 
lede deres børn, får forældrene stor 
succes. Det er vidunderligt at være 
med til at træffe beslutninger og give 
udtryk for sin mening. Sidste dages 
hellige familier sørger for de gamle, 
og de hjælper hinanden. 
Det allervigtigste i hjemmet er præste- 
dømmet. Familierne støtter den som 
har denne myndighed og har stor tiltro 
til den magt han besidder. 
Og kvinderne elsker hjælpeforeningen 
og især de aktiviteter, de har i hjem- 
kundskabsklasserne, hvor de lærer at 
forbedre deres hjem og deres børns 
sundhed." 

Sidste dages helliges familieenhed sy- 
nes at være i modstrid med den udvik- 
ling, der er fremherskende i mange lan- 
de idag. Søster Ursula von Selchow, 
rådgiver i hjælpeforeningen i Frankfurt 
Darmstadt distrikt beskriver følgerne af 
denne udvikling hos andre tyske fami- 
lier og de udfordringer, der kommer af 
disse forhold i kirken. 
„Kvinder i Vesttyskland står over for 
forhold i verden, som er fjendtlig over 
for familiesammenhold. Kun omkring 
halvdelen af de voksne borgere er gift. 
Antallet af ægteskaber har været for 
nedadgående siden midt i 1960erne. 
Og skilsmisseprocenten stiger hele ti- 
den. På baggrund af den eksisterende 
skilsmisseprocent regner man med at 
antallet af opløste ægteskaber i virke- 
ligheden er langt større. Drukkenskab 
og umoral er faktorer som bidrager til 
mange skilsmisser. Omkring 40 % af 
husstandene har kun 2 børn mens blot 
10% har tre eller fire børn. Antallet af 
fødsler er for nedadgående. Kvinden 
føler sig mere og mere presset af 
sine omgivelser til at konkurrere med 
manden om en plads på arbejdsmarke- 
det og at blive økonomisk uafhængig 
af sin mand. Hun føler også et behov 
for højere levestandard, som ofte ikke 
kan lade sig gøre alene med mandens 
indtægt. 

En nylig omvendt søster, der fra så- 
danne forhold kommer ind i kirken, fin- 
der sig stillet ansigt til ansigt med præ- 
stedømmet. Indtil nu har folk prøvet at 
få hende til at opfatte et patriarkalsk 
hjem som noget forældet. Pludselig 
skal hun finde sin nye opgave: sin 
plads ved siden af manden, hun skal 



acceptere og støtte ham som sin vej- 
leder og ansvarlige partner." 
Søstre fra Stockholm stav, Sverige, le- 
det af søster Anna Lindback, stavs- 
hjælpeforeningspræsident, omtaler de 
udfordringer, de står over for: „I vore 
dages Sverige får en kvinde at vide, at 
hvis hun ønsker at udfolde sine mulig- 
heder, må hun skaffe sig et arbejde 
uden for hjemmet. Den tanke at søge 
beskæftigelse uden for hjemmet frem- 
hæves over for de unge i skoler og på 
universiteter, i radio og i aviser. Børne- 
haver bygges for børnene, og kvindens 
insisteren på ligeberettigelse med 
manden er ofte et voldsomt angreb på 
ægteskabet. 

Hvis man spørger nye medlemmer, 
hvad den største forandring for dem 
var, da de blev medlemmer, svarer de, 
at det var den nye måde at betragte 
deres hjem, deres mand og deres børn 
på. I nogle tilfælde har de haft vanske- 
ligt ved at forandre deres indstilling, 
men alle har fremhævet betydningen af 
at lære at respektere hinanden og at 
støtte manden som hjemmets patriark. 
Det er også en stor forandring for en 
kvinde at sige sit arbejde op og blive 
hjemme hos børnene." 
En af kirkens største velsignelser i en 
kvindes tilværelse er den virkning præ- 
stedømmets principper har på hendes 
mand. Han lærer at behandle hende 
med venlighed og respect. For ham er 
der ingen dobbeltmoral. Han lærer at 
styre sit hjem med „overbevisning, 
langmodighed, mildhed, sagtmodig- 
hed og udskrømtet kærlighed (L. & P. 
121:41) 

Søster Britt Louise Lindblom fra Stock- 
holm 2. ward taler om præstedømmets 
betydning for hendes familie. „Jeg er 
taknemmelig for, at min mand ærer sit 
præstedømme og sørger for sin fami- 
lie. Vore børn elsker virkelig deres far 
og ser op til ham. Han er deres bedste 
ven, og de har tillid til ham. 
Michael, vores 11-årige søn, sagde for- 
leden dag til mig: „Mor, nu er jeg be- 
gyndt at forstå, at jeg virkelig kan sto- 
le på far, og hvis jeg gør, som han si- 
ger, vil alting vende sig til det bedste 
for mig.' " 

Søster Irma de MacKenna, stavspræsi- 
dentinde i hjælpeforeningen i Vina del 
Mar stav i Chile, tilføjer: „Når manden 
er trofast i kirken og går fremad i præ- 
stedømmet, beriges hustruens liv langt 



ud over det hun i sine drømme kunne 
forestille sig. Begge støtter de hinan- 
den i deres stillinger. Manden bliver 
høflig og venlig. Han indretter sig såle- 
des, at hustruen kan få tid til at gå til 
hjælpeforeningsmøder, udføre sit be- 
søgslærerindearbejde og også deltage 
i selskabelige og rekreative sammen- 
komster. Ofte indvilliger han i at passe 
børnene derhjemme og endog at hjæl- 
pe med i husførelsen. Der er intet mere 
rørende eller smukkere end at se disse 
familier vokse i evangeliet og sammen 
med deres børn overvære møderne i 
kirken." 

1 modsætning dertil er det desværre 
ikke alle sidste dages hellige kvinder, 
der er så lykkelige at have et så ideelt 
familieliv. Et almindeligt problem i alle 
lande er den situation, at en gift kvinde 
slutter sig til kirken, mens hendes 
mand ikke gør det. Hun kommer til at 
stå over for store konflikter. Skal hun 
overvære nadvermødet og skændes 
med manden, eller bør hun adlyde ham 
og blive hjemme? Skal hun hver søn- 
dag tage den tid fra familien, som hen- 
des søndagsmøder kræver? De i hen- 
des familie, der ikke er medlemmer, vil 
finde det vanskeligt at forstå, hvor tig- 
tige disse møder er for hende. Hvis 
hendes mand, som er vant til hendes 
udelte omsorg og interesse for ham, 
ved, at hun giver andre af sin tid, vil 
han måske blive misfornøjet. Og det er 
svært for hende at have en god sam- 
vittighed og være i stand til at drage 
nytte af evangeliets lærdomme, hvis 
hun føler, at hun forsømmer sin fami- 
lies behov. Der er mange søstre i den- 
ne situation, som har kæmpet en dag- 
lig kamp for på den ene side at udøve 
deres tro og på den anden side at be- 
vare et godt forhold til familien. 
Clery Bentim, undervisnings-specialist 
for „Translation and Distribution Ser- 
vices" i kirken, rapporterer, at en 
kvinde i Sao Paulo i Brasilien kom i 
kirken i tolv år, før hun fik sin mands 
tilladelse til at blive døbt. Den søster 
havde og har endnu et stærkt vidnes- 
byrd om evangeliets sandhed. Hun 
græd, hver gang nadveren blev omdelt, 
fordi hun ikke kunne tage del deri. 
Endelig og efter megen tryglen, fasten 
og bøn og arbejde med præstedømme- 
lederne bestemte hendes mand sig til 
at give sin tilladelse til hendes dåb. 



Men tilføjede, at han ikke ønskede at 
kende datoen for dåbshandlingen, hel- 
ler ikke at den var blevet udført. Han 
nægtede også at tillade at børnene 
blev døbt, til trods for at de ønskede 
det lige så stærkt som deres mor. 
Der findes også søstre, der som resul- 
tat af års udholdenhed og eksempel 
har ført deres mænd ind i kirken. For 
eksempel skriver søster Angela L. de 
Lubomirsky, der er rådgiver i hjælpe- 
foreningen i LaPlata 1. ward i Quilmes 
stav: 

„Marilyn Oliaz de Dolder fra LaPlata 2. 
ward har været medlem af kirken, si- 
den hun var ni år gammel. Hun har 
altid været aktiv i kirken og har haft 
mange stillinger i kirken. Hun giftede 
sig med en fremragende ung mand, 
som ikke var medlem af kirken, men 
hun var klog nok til at anvende alle 
evangeliets lærdomme og gode råd i 
sit hjem. Hun sagde om denne erfaring, 
at man må prøve at skabe balance. 
Hun helligede sig med interesse og 
kærlighed hjemmet, sin mand og sine 
børn. Efter møderne i kirken blev hun 
ikke siddende og underholdt sig med 
sine veninder, men skyndte sig at kom- 
me hjem til sine pligter dér." 
Hendes mand har nu været medlem af 
kirken i to år og er biskop over LaPlata 
2. ward. 

Måske opsummeres det vigtigste en 
kvinde kan lære af Jesu Kristi evange- 
lium af Paulette Kahne: „Jeg har haft 
den store velsignelse at have en vid- 
underlig mor, som, selvom hun ikke 
var medlem af kirken dengang, ned- 
lagde i mig ædle principper og gjorde 
mit liv, indtil jeg blev gift, til en strå- 
lende, dejlig tid. Men evangeliet har 
givet min tilværelse nye dimensioner. 
Det har gjort mig i stand til bedre at 
påskønne hver time af dagen i forståel- 
se af, at jeg er en datter af Gud, og er 
blevet kaldet til en strålende skæbne. 
At vide, at jeg bogstaveligt er en datter 
af Gud, Ijælper mig til roligt at møde 
livets barskeste problemer. At vide, at 
min opførsel her på jorden vil afgøre 
min plads i livet herefter, ansporer mig 
til at blive en bedre hustru og moder." 

Redaktørens kommentar: Selvom adskillige 
at de medarbejdere, som anføres nedenfor 
ikke specielt er nævnt i ovenstående arti- 
kels tekst, så har deres bidrag hjulpet til at 
udforme de omtalte idéer og bidraget væ- 



sentligt til artiklens ægthed. Vi siger dem 
alle tak for deres medvirken. 
Bidragydende medarbejdere: 

1. Argentina: Angela L. Lubomirsky, råd- 
giver i LaPlata 1. ward, Quilmes stav, 
Argentina. 

2. Argentina: Mabel Amanda Taddei de 
Preizz, hjælpeforeningspræsident, sam- 
mesteds. 

3. Argentina: Herminia Bonino de Avila, 

missionspræsidentens hustru, Argenti- 
na Buenos Aires Sur mission. 

4. Argentina: Isabel MeCann, samfunds- 
lektieleder i Quilmes stav, Argentina. 

5. Belgien: Paulette Kahne, Huy gren, 
Br ussel mission, Belgien. 

6. Brasilien: Clery P. Bentim, undervis- 
ningspecialist for Translation Distribu- 
tion Service. 

7. Chile: Irma de MacKenna, hjælpefore- 
ningspræsident i Vina del Mar stav, 
Chile. 

8. Danmark: Gerda Benthin, stavspræsi- 
dentens hustru, København stav, Dan- 
mark. 

9. Frankrig: Yvonne Ardite, Paris, Frank- 
rig- 

10. Finland: Annele Felin, den finske 
sprogkoordinators hustru. 

11. Tyskland: Ursula von Selchow, rådgiver 
til distriktspræsidentinden i hjælpefor- 
eningen i Frankfurt Darmstadt distrikt. 

12. Tyskland: Marlene Santo, Offenburg, 
Tyskland. 

13. Hong-Kong: Su Shu-Ch'ing. 

14. Japan: Tohiko Taragida Shizuoka dis- 
trikt i Nagoya mission, Japan. 

15. Korea: Nam S. Lee, koreansk sprog- 
koordinator. 

16. Mexico: Maria Teresa P. de Paredes, 
hjælpeforenings-supervisor, missions- 
præsidentens hustru, Veracruz mission, 
Mexico. 

17. Nederlandene: J. H. Kirschbaum. 

18. Peru: Sara Conzales Souza, hustru til 
seminar- og institut-koordinatoren i 
Lima, Peru. 

19. Samoa: Mariaha K. Peters, hustru til 
missionspræsidenten over Samoa Apia 
mission, bosat i Pesega 1. ward, Apia 
Samoa West stav. 

20. Samoa: Mary Theresa ah Ching, Pese- 
ga 1. ward, Apia Samoa West stav. 

21. Sverige: Britt-Louise Lindblom, Stock- 
holm 2. gren. 

22. Sverige: Anna Lindbåck, stavens hjæl- 
peforeningspræsidentinde, Stockholm 
stav, Sverige. 

23. Tahiti: Søster Maeva Tahaavi. 

24. Taiwan: Chen Lin Shu-Liang. 

25. Tonga: Sione Latu, sprogkoordinator i 
Tonga. 

26. Venezuela: Henriqueta P. de Gonzales, 
Miranda, Venezuela. 



Nu 

føler jeg mig 

udvalgt og 

værdifuld 




AF IRMA DE MacKENNA 



Det var hen imod aften. Det svindende dagslys gav den lille 
by Las Rosas et skær af noget overnaturligt og let. Kønne 
små huse midt i frugtbare haver og blomstrende frugttræer 
lå spredt omkring på de grønne bakker. Jeg var imponeret 
over det storslåede i sceneriet. 

Min partner, søster Gabriela Reyes, og jeg havde været 
ude som besøgslærerinder. Vore tanker kredsede stadig 
om søster Bella Varas, som vi lige havde besøgt. Søster 
Varas' hjem udstrålede en åndelig atmosfære af ærbødig- 
hed for og kærlighed til Gud. Og vi var endnu tildels under 
den ånds indflydelse. 

Min medsøster begyndte at tale, ganske sagte og med stor 
følelse. ,,Før jeg blev medlem af kirken, boede jeg i Las 
Rosas. Søster Varas var min nabo. Der var en dyb brønd på 
min jord, hvorfra alle naboerne plejede at hentevand. 
Lige ved brønden havde jeg anlagt en kombineret køkken- 
og blomsterhave. Jeg var stolt over denne have. Jeg pas- 
sende den omhyggeligt. Børnene i nabolaget legede ofte 
omkring brønden, og jeg var altid bange for, at de skulle 
træde på og ødelægge mine planter. Jeg mindede ofte bør- 
nene om, at de skulle være mere påpasselige. 
En dag, da jeg kom hjem fra indkøb i byen, fandt jeg min 
have overtrampet og mine kostelige planter trådt på og 
ødelagt. Jeg var rasende. 

Da nogle af børnene senere kom efter vand, skældte jeg 
dem godt ud. Og i min vrede forbød jeg dem og alle mine 
naboer at bruge min brønd. Jeg sagde, at jeg aldrig mere 
vil le lade dem hente vand derfra. 

Børnene gik den aften hjem med tomme spande. Noget 
senere ringede en af mine naboer og bad mig komme hjem 
til hende og forklare, hvad der var sket. Da jeg forlod huset 
og gik hen mod hendes hjem, tænkte jeg på alle de argu- 
menter, jeg kunne bruge forat forsvare min handling. 
Da jeg kom til Bella Varas' hus, sagde hun : ,Mrs. Gabriela, 
jeg harkaidt Dem herhen, fordi jeg gerne vil takke Dem for 
de mange gange, De har ladet os hente vand i Deres brønd. 
Jeg er virkelig meget taknemmelig.' 
Hun talte til mig på en meget venlig og kærlig måde uden 
nogen antydning af bitterhed eller vrede. Og for at vise 
mig sin taknemmelighed, gav hun mig en ny lille gris som 
gave. 

8 




, ■■ :.:■■■:■ ■■■ : 



Jeg var forbløffet. Jeg spekulerede på, hvilken slags kvinde 
hun kunne være? Jeg følte mig pludseligt afvæbnet. Alle 
de argumenter, som jeg havde samlet sammen på min vej 
over til hende, var unødvendige. Her var en kvinde, som 
havde givet mig en gave. Jeg havde forhindret hende i at 
hente vand ved min brønd. Jeg havde beskyldt hendes 
børn forat ødelægge min planter, selvom jeg ikke engang 
var sikker på, at de var de ansvarlige. Og til gengæld takke- 
de hun mig og gav mig en gave. 

Jeg havde hørt, at hun var religiøs. Var det det, der udgjor- 
de forskellen? 

Næste dag, da jeg gik til brønden for at hente vand, opda- 
gede jeg, at den var løbet tør. jeg græd og var meget ked 
af det. Men vandet kom ikke tilbage. Jeg måtte gå ret langt 
for at finde vand, og jeg måtte bede om lov til at få det. 




I 



Det samme skete, hver gang jeg havde brug for vand. Jeg 
ærte en meget vanskelig lektie. Det gjorde mig ondt at 
forstå, at jeg ikke længere blot kunne gå uden for huset og 
hente vand fra min egen brønd. 

To uger senere kom vandet tilbage i min brønd på samme 
uforklarlige måde, som det var blevet væk. Jeg lovede mig 
selv, at jeg aldrig mere ville nægte nogen at hente vand 
dér. 

Jeg gik til Bella Varas' hus og tilbød hende alt det vand, 
hun havde brug for. Vi havde talt sammen et stykke tid, før 
jeg stillede hende det spørgsmål, som jeg havde spekule- 
ret på de sidste par uger: ,Hvad er Deres religion?' 
,Vi er mormoner. Vi hører til Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige.' 

Den religion havde jeg aldrig hørt om. Men jeg vidste, at 
den måtte være noget helt særligt, når den kunne få folk 
til at reagere på den måde, som hun havde gjort. Jeg be- 
gyndte at stille hende mange spørgsmål. Og tilsidst kom 
missionærerne hjem til os. 

Det varede ikke længe, før jeg blev døbt, og min mand 
fulgte hurtigt efter. Alle vore børn antog evangeliet. Og 
siden da er mit liv helt forandret. Det er vidunderligt, som 
jeg har haft fremgang. Det vanskeligste for mig er at styre 
mit temperament. Det er stadig svært, men jeg har lært 
meget om selvkontrol. Jeg har bedre været i stand til at 
opdrage mine børn og have større tilknytning til dem. For 
ikke så længe siden blev jeg kaldet til at undervise i 
juniorsøndagsskolen. Jeg føler mig udvalgt og værdifuld, 
fordi også jeg kan hjælpe andre. Jeg kan bruges til noget. 
Men min største tilfredsstillelse er at være besøgslærerin- 
de — og at besøge det menneske, som har lært mig den 
største lektie, jeg har lært i dette liv." 
Vi fortsatte henad den støvede vej i den lille by Las Rosas. 
Vore hjerter strømmede over at kærlighed — kærlighed til 
evangeliet, kærlighed til vore medmennesker, og kærlig- 
hed til hinanden. To besøgslærerinder, som lige havde op- 
levet et kosteligt øjeblik sammen. 

Irma de MacKenna er medlem af Quiplue Ward i Vina del 
Mar stav i Chile. 

9 



i 
vi 



„Hvad er der med al den modstand mod moderskab?" 
spurgte jeg mig selv. En af mine mest fremragende venner 
var lige kommet til mig med en ærlig tilståelse om, at 
hun følte sig utilstrækkelig i sin rolle som mor. To andre 
venner var også kommet, hver for sig, men næsten samti- 
dig. (Jeg går ud fra, at da min mand er børnepsykolog 
mener de, at de lige så godt kan bekende, de „fejl", de 
begår før jeg selv opdager dem.) De var alle tre forbløffede, 
da jeg ganske oprigtigt fortalte dem, at jeg betragtede dem 
som værende eksemplariske mødre. 

Ann Indrømmede en smule flov: „Jeg hader Mors-dag 
prædikener. De får mig til at føle mig forfærdeligt nedtrykt 
og skyldig. Jeg ved, at jeg burde føle mig opmuntret og 
stolt i stedet for, men jeg er bare ikke den ideelle mor, som 
detalerom. 



Ruth, en af de kønneste piger, jeg kender, blev siddende 
under hjælpeforeningsmødet forleden dag, da tiden var 
inde til opdeling af klassen til mødrelektien og samfunds- 
kundskab. Som svar på mit spørgende blik, hviskede 
hun: „Idag vil jeg være i samfundsklassen. Jeg kan sim- 
pelthen ikke tage en mødrelektie idag. Jeg føler mig alle- 
rede utilstrækkelig." 

Rebecca, en storslået kvinde, som er højt respekteret af 
sine venner, sagde: „Jeg er bare ikke en af den slags 
kvinder, som er gode mødre." Alligevel har hun syv frem- 
ragende børn. 

Hvorfor følte disse dygtige, åndelige søstre sig så util- 
strækkelige i denne, den allervigtigste rolle? Da jeg om- 
hyggeligt samlede tankerne om dem og også om mine 
egne følelser, fandt jeg tre mulige årsager: 




Når du føler 

dig utilstrækkelig 
som moder 




AF CLAUDIA T. GOATES 




1 . Vi synes alle at sammenligne os med det, vi ser i andre, 
og det er andre, når de er allerbedst, fysisk og følelses- 
mæssigt renskurede og polerede. Alligevel sammenligner 
vi os selv, når vi har det allerværst. Så selvfølgelig falder 
vi igennem ved sammenligning. 

2. Vi hører fortalerne for familieplanlægning og kvindernes 
frigørelse udbrede sig om fordelene ved ikke at binde sig 
for stærkt kun til hjemmet. Jeg mener, at vi ubevidst bliver 
påvirket til at have negative følelser, som vi ikke logisk kan 
forklare os selv. 

3. Men den allervigtigste årsag er, at vi allesammen påbe- 
gynder moderskabet uforberedt og uerfarent. Når vi er 
unge piger, servi sædvanligvis kun det romantiske ved det 
store eventyr i stedet for det kedsommelige, så de første 
vanskeligheder får os til at føle os som mislykkede. Jeg 
forstod ikke at der er forskellige udviklingstrin i forældre- 
værdigheden, og at jeg ikke kunne blive en moden mor 
uden at skulle gennemleve de mellemliggende stadier af 
barndom og ungdom. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, 
at de mødre som jeg beundrede så meget, også havde 
frustrationer og skuffelser. Måske føler enhver mor på et 
eller andet tidspunkt, og ikke bare Ruth, Ann og Rebecca, 
at de har påtaget sig et større stykke arbejde, end de havde 
regnet med? 

Men jeg kan vidne om, at den virkelige moderskabsglæde 
venter dem, som ikke render fra deres forpligtelse. Herren 
giver ingen befalinger uden at åbne mulighed for at opfylde 
hans ønsker. (Se 1. Nephi 3:7) Mine egne erfaringer og 
følelser er bevis på det. 

Spædbarnsalder. Dette begyndende stadie af moderskab 
er meget idealistisk og, er jeg bange for, meget naivt. 
Da min mand og jeg fik det første barn, var vi spændte og 
ivrige. Jeg var overbevist om, at jeg ville blive den per- 
fekte mor og opdrage perfekte børn — for, når alt kom til 
alt, havde jeg jo læst i snesevis af bøger om børneop- 
dragelse. Kun i særlige undtagelsestilfælde ville jeg gøre 
de fejl , som jeg havde set andre gøre. Og jeg var helt sikker 
på, at jeg kunne løse den opgave. 

Barndom. Jeg var chokeret over at finde ud af, at børneop- 
dragelse omhandlede meget mere end det, jeg havde lært 
ved at læse. Mine børn havde øjensynligt ikke læst de 
samme bøger som jeg med hensyn til opførsel. Mit hoved 
summede med tusinder af spørgsmål. Jeg var spørgely- 
sten, forbløffet og umættelig efter viden. Når jeg var sam- 
men med erfarne mødre, lyttede jeg ivrigt til deres forslag 
og erfaringer. 

Ungdom. Hvis vi havde lov til at vælge at slippe for et af 
stadierne i moderskabsudviklingen, ville det være skønt at 
kunne undgå dette. Imidlertid er det kun få, der er så hel- 
dige, selvom det for nogle kun er en mild overgang. Mødre 
med få eller små børn kan have vanskeligt ved at tro, at 
denne periode virkelig eksisterer. Nogle vil finde det pro- 
fant at mene, at nogen mor virkelig og oprigtigt kunne gøre 
oprør mod moderskab og især mod sådanne kostelige ån- 
der. Til dem, som finder sådanne følelser utænkelige, vil 
jeg sige — lad være med at sige, at sådanne følelser aldrig 
vil forekomme hos jeg. Sig det i det mindste ikke, når 
nogen hører på det, som senere hen vil være i stand til at 



minde jer om det, når I virkelig får sådanne tanker. Dette 
udviklingstrin indtræffer aldersmæssigt forskelligt for hver 
kvinde. 

For mig kom den efter fem års ægteskab med fire børn 
under fem år. Normal søskende-rivalisering forøgedes brat 
ved ankomsten af det fjerde barn. Hver enkelt syntes be- 
sluttet på at tiltrække sig større opmærksomhed end den 
lille, og de fandt på mange snedige metoder til at tiltrække 
sig min opmærksomhed, selvom det medførte skænd. Jeg 
var altid træt, ofte utålmodig. Baby'ens uregelmæssighed 
gjorde det umuligt at have måltiderne på bordet, når deres 
middagsklokke gav sig til at ringe! Og så lynede tempera- 
mentet! 

Når jeg madede vores lille, ny søn (det eneste tidspunkt, 
hvor jeg kom til at sidde ned, forekom det mig), tænkte 
jeg på de bøger om børneopdragelse jeg havde læst og 
blev gal i hovedet. Jeg betvivlede værdien af det stof og 
forfatterens autoritet. De syntes at behandle børneopdra- 
gelse som en eksakt videnskab: hvis du gør sådan eller 
benytter den fremgangsmåde, så vil du altid få det og det 
resultat. Bevidst affejede jeg forfatterne, men ubevidst 
gav jeg mig selv skylden for ikke at være mere kompetent. 
Hemmeligt længtes jeg efter frihed. Jeg følte mig sikker 
på, at jeg ikke var skabt til at være mor. Jeg glædede mig 
til det tidspunkt, da vores baby var stor nok til at jeg kunne 
gøre noget, jeg virkelig var god til — et eller andet sam- 
fundsprojekt, hvor succes ville hjælpe mig til at opret- 
holde min følelsesmæssige ligevægt. I min pine spekule- 
rede jeg endda på, om jeg ville have flere børn, for jeg 
følte mig simpelthen ude af stand til at opdrage dem på 
den måde, jeg følte, Herren ønskede dem opdraget. 
Modenhed. Dette sidste udviklingstrin kendetegnes ved et 
virkeligt vidnesbyrd om, at fuldkommenhed er en proces, 
der varer et helt liv, ved virkeligt at acceptere denne for- 
nemmelse og føle godt derved, ved at acceptere et pro- 
blem og koldblodigt arbejde med det, snarere end at be- 
kæmpe det og føle sig frustreret og utilstrækkelig. Ad- 
skillige vigtige motivationer tvang mig ud af min umoden- 
hed og hen imod modenhed. 

1 Tid. Tidligt i vort ægteskab lærte min mand mig i vid 
ustrækning, at ,, lærdom fra livet" løser flere problemer 
end ,, boglærdom". Intellektuelt forstod jeg det udmærket, 
men det tog mig omkring femten år at acceptere den sand- 
hed følelsesmæssigt, og derpå handle derefter. Kun livet 
selv kan give mennesker den slags erfaring. 
En anden fordel ved tid er, at jeg begyndte at se resultater 
af min undervisning. I årevis havde jeg arbejdet med 
mine børn, prøvet at lære dem hensynsfuldhed og om- 
tanke. Jeg blev begejstret over at se et dejligt resultat 
sidste Mors Dag, da min fjortenårige datter overraskede 
mig med en kjole, hun havde syet. Den næste morgen var 
jeg helt overvældet, da hun gav mig kjole nummer to, som 
hun var blevet oppe hele natten for at sy. Få ting har rørt 
mig så dybt, som denne offervilje og betænksomhed. 
2. Faste, bøn og skriftlæsning. Efterhånden som jeg blev 
flittig til disse aktiviteter, syntes Herren at lede mig til de 
skriftsteder, som jeg havde brug for. Et vigtigt skriftsted 
var 2. Nephi 9:28-29: 



11 



,,0h, hvor underfundig er ikke den ondes anslag! Oh, hvor 
stor er ikke menneskenes forfængelighed, skrøbelighed og 
dårskab! Når de er lærde, tror de, at de er vise, og de lytter 
ikke til Guds råd, men de tilsidesætter det; thi de mener, 
at de ved det af sig selv, af hvilken grund deres visdom er 
dårskab, og den gavner dem intet. Og de skal forgå. 
Men det er godt at være lærd, når man lytter til Guds råd." 
Jeg forstod, at min første store fejl var at have for meget 
tiltro til menneskers visdom og ikke i tilstrækkelig grad 
rette mig efter råd fra Herrens hånd. 
Det andet skriftsted, der kom til at få stor betydning for 
mig var 2. Nephi 2:11. Lehis lektie til Jakob om, at der 
må være modsætninger i a//eting, ramte mig dybt i hjertet. 
Jeg havde læst det skriftsted mange gange. Hvorfor havde 
jeg aldrig benyttet det over for mine vanskeligheder som 
mor? Hvis der må være modsætninger i alle ting, omfatte- 
de det så ikke også moderskab? Hvorfor havde jeg forven- 
tet, at alting skulle gå lige så glat for mig som for Maria 
i ,, Sound of Music"? 

Det tredie skriftsted, som ramte mig så stærkt, var kong 
Benjamins belæring, at ,,det naturlige menneske er en 
fjende af Gud" (Mosiah 3:19). Hvorfor forventede jeg, at 
mine børn skulle være så meget anderledes? Det var natur- 
ligt for mine børn at fremvise nogle negative egenskaber. 
Det var ikke, fordi de var abnorme, eller fordi jeg var en dår- 
lig mor. Snarere ville det være min opgave og min herlig- 
hed at hjælpe dem til at aflægge det naturlige menneske 
og blive åndelige. 

Det fjerde skriftsted, der hjalp mig ind på vejen til moden- 
hed, kom som et resultat af Joseph Smith's modløshed i 
Liberty fængslet. Herren svarede ham: ,,Fred være med 
din sjæl ... 

Alt dette skal give dig erfaring og tjene dig til bedste. 
Menneskesønnen steg ned under alt dette ; er du større end 
han?" (L.&P. 121:7; 122:7-8) 

Hvilken magtfuld indflydelse havde det ikke! Var jeg virke- 
lig retfærdiggjort i at have ondt af mig selv? Havde jeg 
fået større prøvelserend Joseph Smith? Nej, det havde jeg 
ikke. Jeg så igen mig selv i det rette perspektiv. 
Min tilværelse som mor forandrede sig på grund af denne 
indstilling. Disse skriftsteder var som et spejl, der afspej- 
lede det sande billede af, hvad jeg havde brug for at blive. 
Jeg havde prøvet at forandre mine børn, men det var mig, 
der burde forandres. Endelig havde jeg forstået, at for at 
blive en bedre mor, måtte jeg blive et bedre menneske. 



Det hele begyndte at falde på plads. 
Jeg koncentrerede mig ikke længere om mine fiaskoer, 
men snarere om mine successer. Jeg husker en lille be- 
givenhed, som kraftigt understregede dette over for mig. 
Jeg sendte vores f i re-år gamle søn til sit værelse for at 
hente sit søndagstøj, og gik selv efter ham et kvarter 
senere for at se, hvad der havde fanget hans opmærksom- 
hed. Han stod og kastede en basket-boJd ind i klædeska- 
bet. 

Istedet for at blive vred sagde jeg: ,,Nej, dog, du får den 
ind hver eneste gang. Jeg er virkelig imponeret". Han smi- 
lede lidt flovt til mig og sagde: „Det er derfor, jeg gør det. 
For at du skal blive imponeret." Jeg var rørt over, at han 
var interesseret nok i mig, til at han prøvede at behage 
mig, selv om jeg havde foretrukket, at han gjorde det ved 
at finde sit tøj. Jeg var også glad for, at han følte sig godt 
tilpas ved at udtrykke sine følelser over for mig. Ved min 
evne til at kontrollere min utålmodighed havde jeg fået 
øjnene op for velsignelserne ved at dele positive følelser 
med mine børn. 

Oplevelser som disse giver mig tro på, at ,,de små frem- 
skridts plateauer" også er en del af Herrens plan, og at jeg 
med Herrens hjælp kan blive den slags mor, som han 
ønsker, jeg skal være. Vejen vil blive lang og vanskelig, og 
jeg vil lejlighedsvis gøre forkert, når jeg skal disciplinere 
og belære mine børn, men jeg ved, at jeg kan nå mit 
mål. Jeg er nu blevet klar over, at i processen med at af- 
pudse mine børn, vil jeg selv blive afpudset. Presset gør 
mig til stål; friktionen er begyndt at gnide de rå kanter af 
min karakter. 

Det er mit vidnesbyrd, at Herren virkelig elsker os. Vi er i 
sandhed partnere med Gud, når vi bringer disse små ånder 
irid i verden. Vor belønning vil blive stor, ikke blot på grund 
af slutresultatet, men også på grund af den åndelige ud- 
vikl ing vi oplever i processen. Herren efterlod verden ufær- 
dig, lektierne ulærte, vidnesbyrdene uformede og evnerne 
uudviklede, så vi kan være med i hans arbejde og derfor 
få del i hans herlighed. Ikke blot er slutresultatet en be- 
lønning i sig selv, men midlerne til at nå det vil afpudse 
os, indtil vor himmelske Fader, når vi ser ham, vil hilse os 
med sin godkendelse. 

Claudia Tidwell Goates, husmor og medlem af Federal 
Heights ward, Salt Lake Emigration stake, virker som skri- 
bent for kirkens Instructional Development Committeeø 



12 










BØRNESTJERNEN 









Den lyserøde 
påskekjole 

AF DORA D. FLACK 







A 






faffl s 3 K^ 



-/* [»sar**'" Mn •/ 



Y/Mf'ivsVnW t 

wmr 




zzm 



: i 




S 







^v yAw -• •.- ■yVjwSf-5 

■ .-.v.--: '-■■■.■•.■»■■ ■ ._ ■ ■■'■ £^S-- -^=r-.^- -^.-.-.-rr; >-~',-^-r? =^-j 



Marianne stod og følte på det lyserøde 
stof: „Tænke sig, nu hvor jeg næsten 
er tolv år, får jeg min første helt nye 
paskekjole!" 

Moderen smilede, idet hun trak den 
sorte bageplade ud af komfuret og 
vippede fire dampende brød ud på 
bordet. 

„Det bliver den smukkeste kjole jeg 
nogensinde har syet, Marianne. Du har 
været så tålmodig, du har aldrig be- 
klaget dig," sagde moderen. 
Moderen svøbte de varme brød ind i 
et stort, hvidt viskestykke. „Tror du, du 
kan bære disse brød over til Fitches 
uden at mase dem, min ven?" 
„Jeg synes det er morsomt at bringe 
noget over til Martha, men jeg ved 
ikke bvordan jeg skal tale med hende." 
Moderen sukkede. „Martha trænger til 
en ven. Jeg har lagt mærke til at alle 
pigerne prøver at undgå hende." 
„Skal jeg tage alt bagværket? Skulle 
vi ikke gemme et varmt brød til vores 
middagsmad?" 

„Nej, min skat, søster Fitch er meget 
syg. Og Martha har endnu ikke lært at 
bage brød. Jeg må have hende her- 
over en dag og lære hende det," fort- 
satte moderen halvt til sig selv. „Hun 
kommer til at sørge for den familie 

ti 

„Du tror ikke at hendes mor nogen- 
sinde vil komme sig?" brød Marianne 
ind. 

„Jeg er bange for at hun ikke gør, og 
jeg tror Martha er klar over det. Det er 



sikkert derfor hun har så svært ved at 
tale. Skynd dig nu over med de brød, 
så du kan være tilbage inden det bliver 
mørkt." 

Marianne gik og sparkede til nogle 
småsten hele vejen derover. Det var 
dejligt at føle varmen fra brødene og 
duften gjorde hende sulten. 
„Det er alt, hvad jeg kan bruges til," 
tænkte hun. Jeg kan bære lækre 
ting væk fra vores køkken til alle mu- 
lige andre og så må vi selv undvære. 
Jeg tror ikke at mor kunne udrette sit 
arbejde som hjælpeforeningspræsi- 
dentinde uden vores hjælp," sagde 
hun trøstende til sig selv. 
En sanglærkes glade triller greb for- 
styrrende ind i Mariannes tanker. Og 
træerne langs grøftekanterne var 
svagt lysegrønne og lige ved at springe 
helt ud. Det mindede hende om, at det 
var påske på søndag og at hun skulle 
have noget nyt på i kirke. Så tænkte 
hun på Martha og følte, hvordan hen- 
des glæde blev overskygget af en ulyk- 
kelig følelse. 

Da Martha åbnede døren, kunne Ma- 
rianne se at hun havde grædt. 
„Min mor tænkte, at I måske godt kun- 
ne bruge et friskt brød," sagde Ma- 
rianne, idet hun lagde brødene på køk- 
kenbordet. 

Martha lænede sig fremover så hun rig- 
tigt kunne nyde duften. „Din mor ved 
altid når vi mangler noget," sagde hun 
taknemmeligt. 
„Min mor siger at du skal komme over 



til os, så vil hun lære dig at bage brød," 
sagde Marianne glad, og prøvede at 
være venlig. Så kom hun i tanke om 
noget andet: „I har da noget at spise, 
har I ikke?" 

„Jo da, min mor har fortalt mig hvor- 
dan man laver kartoffelsuppe med løg, 
og begge dele har vi udenfor i haven" 
Hun glattede nervøst sin kjole. „Jeg 
er ikke så dygtig til at lave mad, men 
jeg er ved at lære det." 
Der kom en lyd inde fra soveværelset 
og Martha vendte sig for at gå derind. 
„Min mor kalder. Hils din mor og sig 
tak for brødet." 

Marianne smuttede ud af døren og 
skyndte sig hjem. 

Den næste dag klippede moderen den 
lyserøde kjole og Marianne kunne 
næsten ikke holde det ud for spæn- 
ding. 

Efter middagen, da hendes søstre al- 
lesammen sad rundt om det store spi- 
sebord i køkkenet og gjorde deres lek- 
tier ved varmen fra komfuret, stod Ma- 
rianne og iagttog sin mor, medens hun 
riede de sidste stykker sammen. „Så," 
sagde hun, „Lad os nu prøve den." 
Marianne lagde sin bog fra sig og 
smuttede ind i soveværelset, hvor hun 
lod sig vikle ind i en sky af lyserødt og 
hvidt stof. 

Lige i det øjeblik var der een der ban- 
kede på køkkendøren. „Mor!" kaldte 
hendes søster Liza, „det er bror Fitch. 
Han vil gerne tale med dig." 
Moderen skyndte sig ud, medens Ma- 



14 



rianne stod og spejlede sig. Hun sat- 
te den smalle hvide knipling rundt om 
den høje hals og de lyserøde satin- 
bånd rundt om livet. Kjolen var hen- 
rivende! 

Da moderen kom tilbage bandt hun sit 
forklæde op med den ene hånd me- 
dens hun rettede på håret med den 
anden. „Tag kjolen af min skat. Sø- 
ster Fitch har det værre nu. Jeg tager 
afsted med bror Fitch og jeg kommer 
måske ikke hjem i aften." Moderen tog 
sit varme sjal på og gik. 
Den næste morgen var det Liza der 
ordnede morgenmaden og faderen 
kom ind fra sit arbejde og hjalp piger- 
ne med at komme afsted til skole. Mo- 
deren havde været hos søster Fitch 
hele natten og da Marianne så, at Mar- 
tha ikke var i skole, blev hun for alvor 
bekymret. 

Efter skoletid, da de fem piger kom 
farende ind i køkkenet, så de deres 
mor i fuld gang med symaskinen, den 
lyserøde var næsten færdig. Duften af 
stegt kylling fyldte luften. „Åh-" råbte 
de i kor. „Skal vi have kylling til mid- 
dag." 

„Prøv din kjole, Marianne, og lad os se 
om den passer," sagde moderen. „Jeg 
vil gerne have syet den færdig." Så 
tav hun lidt og fortsatte derpå stille: 
„Søster Fitch døde tidligt i morges, og 



jeg er nødt til at sy en hvid kjole, som 
hun kan blive begravet i." 
„Åh nej!" græd Marianne, „Så er det 
derfor Martha ikke var i skole i dag." 
„Vi må alle sammen hjælpe til nu," 
sagde moderen. „Liza vil du være sød 
at hælde nogle nudler ud over kyllin- 
gesoven, så kan Marianne bringe en 
kande suppe over til Fitches, som de 
kan få til middag. Og i aften kan du, 
Marianne, sy kniplingen på din kjole, 
medens jeg klipper kjolen til søster 
Fitch. Hun skal begraves på fredag." 
Pigerne kunne se på deres mors øjne, 
at hun allerede havde grædt for sig 
selv. 

Den aften syede Marianne kniplingen 
forsigtigt rundt i den høje hals og for- 
neden på de lange ærmer på sin på- 
skekjole. Det hvide stof blev lagt over 
hele det store bord. Det var kun lyden 
af saksen der brød stilheden. Alle var 
gået i seng undtagen Marianne og 
hendes mor. 

„Begravelsen er i overmorgen, Marian- 
ne, jeg tror nok at den grå kjole er den 
bedste Martha har. Jeg ville ønske at 
jeg havde stof til at sy hende en ny." 
Marianne greb sin nye kjole og holdt 
den tæt op til sin kind et øjeblik. Hun 
havde selv tænkt på Martha også før 
mor nævnede hende. Endelig sagde 
hun: „Mor, jeg ville gerne gøre noget 



særligt for Martha. Er det i orden hvis 
jeg giver hende min nye lyserøde kjo- 
le? Vi kunne sy nogle hvide kniplinger 
på min den hvide, så kunne den blive 
virkelig pæn." 

Moderens øjne strålede af kærlighed 
til sin datter, da hun svarede: „Det ville 
være dejligt, min skat, og jeg er så 
stolt af dig, fordi du selv foreslog 
det." 

Trods det, at det var hendes eget for- 
slag, måtte Marianne synke nogle 
gange, medens hun sad tavst og syede 
de sidste kniplinger på den lyserøde 
kjole. 

Om fredagen, da Martha fulgte bag- 
efter kisten ind i den lille kirke, sam- 
men med sin far og sine brødre, måtte 
Marianne holde vejret: „Er hun ikke 
yndig, mor?" hviskede hun. 
Den fine lyserøde farve gav Martha lidt 
kulør i det blege ansigt, til trods for 
hendes sorg, og det mørke hår faldt 
i bløde krøller om hendes hals. Martha 
lagde mærke til Mariannes beundren- 
de blikke og et halvgenert smil lyste 
op i hendes ansigt. Marianne nikkede 
og vendte sig derpå mod sin mor og 
hviskede: „Jeg håber at hun aldrig får 
at vide, hvem kjolen var syet til og det 
gør ikke noget om jeg ikke får nogen 
ny kjole . . . jeg tror nok, jeg har fået 
mig en god ven." 



&._ 



■ v - __ ,-^_ 



"^v S. 










v\-\ ;! r 

- 1 \ \ : i 



i Vx\ 



^ >^ 



\ \ y 






! i.r-'l 



1 i 



•*=\ 



J. 








mmJk 

»3031*:«. 



iJlFi 



mm\ 



%\ 



imÆ 



t il \ I ^* * "■ 1 f " * " 1 






"»•" 



i : 
i i 



JLJ 

r-irn 






Qal^SS? 






./■?. 




i ; rcr-ii ' 

l .... > (■■;:■ %\ 

V----*& v- ■•■•■;U ■ 






■\ 



l.-,:\ .:V 



ir i &>■••...:; 






,''■••'. - Ty • s& % 



15 




Jesus Kristus, 
vor Herre 
og Frelser 



Påsken er en tid, hvor man i sine 
bønner takker vor himmelske Fa- 
der for hans Søns, Jesu Kristi, fød- 
sel og opstandelse. Takker for 
ham, der døde for os alle. 
Her er nogle ord, som præsident 
Marion G. Romney, der er anden- 
rådgiver i Det øverste Præsident- 
skab, har sagt, idet han vidnede 
om at Frelseren lever igen og at det 
vil være klogt af os at følge hans 
lærdomme. 



Vort budskab er at vi lever i Jesu 
Kristi evangeliums store og sidste 



uddeling; at Gud har åbnet Him- 
lene påny; og at han ved direkte 
åbenbaring . . . selv personligt, har 
gengivet evangeliet og oprettet sin 
kirke med magt og myndighed til 
at prædike evangeliet og admi- 
nistrere de frelsende ordinanser 
deri; og at han nu, i vore dage, ved 
hjælp af åbenbaring, fortsat leder 
sit store program til velsignelse og 
frelse for menneskene. 
Vi bør, ved forskrift og eksempel, 
af alt vor magt, gøre alt for at ud- 
brede evangeliet, der er Herrens 
løsning på alle vore problemer, til 
menneskene på jorden og påvirke 



16 




dem til at se op til ham og leve. 
Jesus havde magten over alle ting. 
Han helbredte de syge, oprejste 
lamme, gav blinde deres syn igen, 
uddrev onde ånder og oprejste dø- 
de. Han forvandlede vand til vin, 
forbandede det golde figentræ, stil- 
nede stormen og gik på vandet. På 
mirakuløs måde mættede han de 
fire og fem tusind mennesker, og 
fremskaffede penge til skat. 
Jeg tror, at Jesus gav svar på, hvor- 
dan man får et vidnesbyrd, så godt 
som det nogensinde er blevet gjort. 
Dengang Jesus til løvhyttefesten i 
helligdommen belærte jøderne, 



undredes de over hans lærdom- 
me, skønt de allerede da pønsede 
på at dræbe ham, og de sagde: 
„Hvordan har han fået den skrift- 
kundskab, da han ikke er lærd?" 
Så svarede Jesus dem og sagde: 
„Min lære er ikke min egen, men 
hans, som sendte mig. 
Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal 
han erfare, om læren er fra Gud, 
eller jeg taler af mit eget ..." (Joh. 
7:15-17, fremhævelse tilføjet) 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige er bogstaveligt Guds rige 
på jorden . . . Hverken frafaldne in- 
defra eller fjender udenfor vil kunne 



standse dens fremgang. Kirken er 
her for at blive og sejre. Sagt med 
Moronis ord: „... Herrens evige 
hensigter skal fremskyndes, indtil 
alle hans forjættelser er blevet op- 
fyldt." (Mormon 8:22, fremhævelse 
tilføjet) 

Lad os aldrig glemme, at Gud lever 
og at vi er hans børn, at hans hen- 
sigt er at føre os frem til evigt liv. 
Lad os altid huske på ... at alt, 
hvad menneskene har lært og ud- 
ført, foruden det, de endnu vil lære 
og udføre her på jorden, kun er en 
dråbe i havet i forhold til Guds 
kundskab og det han udøver. 




17 




T-Shirtmissionæren 



Jeff ønskede at være missionær ligesom sin storebror, der 
var på mission i Colombia. Men hvordan kan man være mis- 
sionær når man ikke tør tale til folk? Jeff spekulerede. 
Det var ikke længere siden end sidste uge i primary at præ- 
sidentinden bad alle børnene om at være missionærer og 
tage en ven med til primary. 

„Vi har sådan en dejlig primary," sagde hun til børnene, 
„men tænk hvor meget bedre den ville være, hvis vi havde 
nogle flere børn at dele vore glæder med her." Derpå bad 
hun drengene og pigerne om at række deres hånd i vejret, 
hvis de mente at de kunne tage en ven med næste uge. 
Jeff rakte sin hånd i vejret. Nu kunne han ikke forstå, hvor- 
for han havde gjort det. Hvordan skulle han nogensinde få 
mod til at tale til nogen i skolen om kirken? 




Jeff og Jimmy var de eneste to SDH-drenge på deres alder 
i skolen. De var også de eneste pionerdrenge i primary. De 
havde en god lærer og Jeff kunne ikke se at der var nogen 
anden grund til at han havde rakt sin hånd op, end for at 
gøre hende glad. Han vidste, at hvis der kom nogen andre 
drenge ville de kunne lide søster Frandsen og de gode lek- 
tier hun gav. 

Jeff mindedes en gang da to fuldtidsmissionærer til nadver- 
mødet havde fortalt om hvor dejligt de havde det, når de 
kunne dele evangeliet med andre. Jeff ville også gerne hav- 
de det dejligt på den måde. Men hvordan skulle han nogen- 
sinde kunne få det, når han var så forsagt? 
Jeff gik ud i køkkenet og dumpede ned på en stol ved bor- 
det, hvor hans mor var i færd med at lave stoftryk på nogle 
viskestykker. Jeff spurgte: „Går farverne ikke af i vask, 
mor?" 

„Nej, Jeff, farverne er beregnet til stoftryk, derfor går de 
ikke af." 

„Av, det er smart. Kan du også male på andre stoffer end 
viskestykker?" 

„Ja, min dreng, det kan jeg da. Det lyder som om du tæn- 
ker på noget bestemt?" svarede moderen. 
Jeff havde fået en ide, han spurgte ivrigt: „Mor, kan jeg ikke 
godt male noget på min gule T-shirt?" 
Moderen lo. „Jeg ved ikke, hvad du tænker på, men gør 
som du vil." 

Jeff løb og kom tilbage et par minutter efter, han svingende 
grinende sin bluse, lagde den på bordet og glattede folder- 
ne ud. Så tog han sin mors sorte pensel og malede et stort 
ansigt foran på blusen, to store øjne og et stort smil. Under- 
neden skrev han: LYKKEN ER AT GÅ I PRIMARY. 
Da malingen var tør, vendte Jeff blusen over på den anden 
side og skrev med store bogstaver på ryggen: HVAD VED 
DU OM PRIMARY - KUNNE DU TÆNKE DIG AT VIDE 



MERE? Han kunne næsten ikke vente med at tage blusen 
på til han skulle i skole. Den næste dag skulle de spille bold 
i skolen, derfor kunne han tage blusen på. Jeff trak sin gule 
bluse på og gik i skole. Da han kom op på gangen, var der 
allerede adskillige drenge, som var kommet. Da Jeff havde 
fået sin jakke af og havde hængt den på knagen var der en 
af drengene der hurtigt bemærkede det store ansigt på den 
gule bluse og til bogstaverne foran og på ryggen. „Hvad 
står der på din bluse Jeff? Lad mig lige se," sagde Anders. 
Jeff stod stille, medens hans hjerte hamrede i livet. Lige 
med eet tænkte han: „Hvad nu, hvis de gør nar af mig?" 
Anders læste højt, hvad der stod på blusen: „Primary?" 
spurgte han. „Hvad er primary?" 

Nu havde Jeff sin store chance. Han bad indvendigt at han 
måtte side det rigtige. „Ja, ser du, i primary lærer vi ... " 
Jeffs stemme svigtede ham og ordene blev siddende i hal- 
sen. 

Pludselig kom Gert, en af de andre drenge, og greb ind. 
„Hej, Jeff, er det ikke i primary I tager på spejderture og alt 
det andet spændende du fortalte mig forleden dag?" 
„Spejderture?" spurgte Anders. „Min far har også været 
spejder og det synes han også jeg skulle være. Må jeg godt 
gå med dig i primary Jeff? Kan alle og enhver komme 
med?" 

Før Jeff kunne svare, sagde Gert: „Også mig? Jeg ved al- 
drig hvad jeg skal lave, når jeg kommer fra skole. Både min 
far og mor er på arbejde og der er aldrig nogen hjemme." 
Jeff ville næsten ikke tro sine egne ører. Hans stemme kom 
tilbage og han var glad og afslappet. „Selvfølgelig", sagde 
Jeff, „enhver kan komme ... jo flere jo bedre. Det er om 
tirsdagen og vi lærer en masse dejlige ting foruden at vi 
tager på spejderture. I kan tro vi har en sød lærer. Hun er 
mægtig." 
Klokken ringede og drengene løb ind i klasselokalet. Jeff 



sad ved siden af sin primary-kammerat, Jimmy. Da Jeff 
havde sat sig, kiggede Jimmy på Jeffs bluse og sagde: 
„Tror du det virker?" 

Jeff lyste op i et stort smil, da han hviskede: „Det har alle- 
rede virket!" 

I frikvarteret fortalte Jeff Jimmy om Anders og Gert. Han 
kunne næsten ikke tro hvad der var sket. Jimmy blev ivrig 
efter også at få en missionær-bluse. 

„Den er mægtig!" udbrød han. „Hvis vi kan få hele primary 
til at gå med sådan nogen bluser i skole, ville vi få en masse 
børn interesseret. Vores primary vil blive større og større." 
„Selv generte drenge kan blive missionærer. Det kræver 
bare, at man gør et eller andet." sluttede Jeff. 
Jeff var allerede begyndt at have det dejligt, sådan som 
missionærerne havde fortalt. Mon ikke de ville blive over- 
raskede, når de hørte om den første t-shirt-missionær? 






Bjergbestigning 



ROBERT FAIRALL 



Den skjulte kvadrat 

AF MILT HAMMER 

Overfør tegningen 
på et stykke svært 
papir eller karton. 
Klip de seks figurer 
ud og sæt dem 
sammen så de danner 
en kvadrat. 
Prik til Prik 




Start 



Bare for sjov 




24 



25. 



27 



26 



23 



34 



22 



33. 



35 



32. 



T 



28 



31 



19 

20 • 18 



• 21 






T 






41 



39. 



38. 



4 . 2 M9 „ .13 

48*° ' 11 /. 12 

43 # \ 

52. ,1.0.9 

•44 1 

8 Løsningen til den 

skjulte kvadrat: 



• 


• 






29 


30 


• 


• 






36 


37 



• 45 



46 



4 o» 
■• 

5« 

6 
47 




20 



Spørgsmål 
og svar 

Spørgsmål af almindelig evangelisk 
interesse besvaret som vejledning, 
ikke som officiel udtalelse om kirkens 
politik. 




Ældste Loren C. Dunn 

Af De halvfjerds' øverste Råd 

,,Børet ikke- 
medlem indtage 
nadveren, når han 
eller hun er i kirke 
sammen med et 
medlem." 



En af de bedste muligheder for at præ- 
sentere ikke-medlemmer for evange- 
liets ånd og lære, er at tage dem med 
til møderne i kirken. Som en del af vort 
ansvar for at bringe ikke-medlemmer 
ind i fællesskabet bør vi indbyde vore 
venner og bekendte til at gå med os i 
søndagsskole og til nadvermøder, 
såvel som til passende hjælpeorgani- 
sationsmøder. Men hvis nadveren vil 
blive omdelt, bør vi forklare ikke-med- 
lemmerne forud, at nadverens formål 
er at forny medlemmernes dåbspagt, 
som de indgik, da de blev medlemmer 
af kirken. Da undersøgere endnu ikke 
er blevet døbt, er der ingen grund for 
dem til at tage nadveren. Vi kan også 
forklare, at vi ret ofte har ikke-med- 
lemmer med til vore møder, og de 
tager naturligvis heller ikke nadveren, 
så det er hverken usædvanligt eller 
flovt for nogen ikke at tage nadveren. 
,,Og atter siger jeg jer: I skal ikke vise 
nogen, der alvorligt søger efter Guds 



rige, ud fra jeres nadvermøder. Jeg 
siger dette om dem, som ikke tilhører 
kirken." (L.&P. 46:5) 




Russell M. Nelson 
Generalpræsident for søndagsskolen 



„Lejlighedsvis hører 
jeg i søndags- 
skolens eller 
Dræstedømmets 
dasser noget for- 
kyndt, som jeg ikke 
er sikker på, er 
kirkens lære. Hvor- 
dan bør vi handle i 
sådanne situationer, 
især når man ikke 
ønsker at svække 
respekten for 
læreren eller rokke 
ved hans vidnes- 
byrd?" 

Der har altid været et grundlæggende 
behov for forkyndelse af og belæring 



om sande doktriner i kirker). Herrens 
ord, som er nedfældet i Lære og Pag- 
ter, afsnit 88 vers 77, siger: „Og jeg 
befaler jer, at I skal undervise hinan- 
den i rigets lære." Og videre hedder 
det i vers 118: „Lær hinanden vis- 
doms ord; ja, søg visdom i de aller- 
bedste bøger." Og samtidig husker 
vi, at man altid skal bevare kærlighed 
til sine medmennesker. 
Det er lærerens opgave at opbygge 
tro og at lede sin klasse efter disse 
skriftsteders ånd og derved undgå 
spekulationer og personlige meninger. 
Skulle det alligevel ske, at noget så- 
dant kommer frem, skal klassens 
medlemmer være berettiget til at fade 
pågældende problemer løst. Den 
måde dette skal ske på, bør imidlertid 
overvejes med forståelse og under 
bøn, da det er et stærkt følelsesbe- 
tonet område. 

Helst bør den pågældende (der finder 
grund til at anke) overveje den om- 
stridte doktrin ved at studere de skrift- 
steder i standardværkerne, som om- 
handler den. Han må være i stand til 
at støtte sine meninger med angivelse 
af kapitel og vers. Sådant udstyret bør 
han tale i enrum med den pågældende 
lærer, og, således som Herren har 
sagt det: „tale sammen" (L.&P. 
50:11). 

Det vil være rigtigt at bede om mulig- 
hed for at genoptage spørgsmålet, 
måske næste gang klassen holdes. 
Hvis læreren ikke vil gå med hertil og 
vedbliver at give udtryk for usunde 
doktriner, skal problemet henvises til 
søndagsskolepræsidentskabet i war- 
det eller grenen. 

Søndagsskolelærere bør have fuldført 
læreruddannelsesprogrammets 
grundkursus, og de, der deltager i 
videreuddannelseslektierne, vil vide, 
hvordan de skal undgå sådanne pro- 
blemer. Åben konfrontation, og især 
hvor den udøves med stærk kritik og 
følelsesmæssige udbrud, skal for 
enhver pris undgåes. Kærlighed til 
Gud og vore medmennesker bør karak- 
terisere alle vore tanker og handlinger. 

21 



Vækkeurets larmende summen stoppede min søvn. 
„Allerede tid til at stå op? Åh, nej." 

Tilsidst standsede det brutale spektakkel dog, og tøvende 
begyndte jeg at bevæge mig. 

„Det er lørdag idag — og fridag. Ingen behøver at stå op 
idag!" 

Men så greb jeg søvningt efter min badekåbe og slippers 
i halvmørket og gik langsomt mod døren, idet jeg på vejen 
greb min notesbog, en blyant og standardværkerne. „Kan 
det virkelig være rigtigt?" spurgte jeg mig selv. „Er det en 
måde at opføre sig på en lørdag?" 

Jeg knælede ved sofaen og bad. Så satte jeg mig til at 
læse, og engang imellem at skrive notater. Og så stand- 
sede jeg påny op og spekulerede på, hvad der havde moti- 
veret mig til en så besynderlig adfærd. Men så huskede 
jeg det. „Dette er mit nye jeg. Den, som er ved at lære, 
hvad det betyder at hungre efter evangeliet." 
Hvad kan jeg få ud af skrifterne og notesbøger og over- 
vejelser før lørdagens morgenmad? Meget, endogså evigt 
liv. Hvor storslået er det ikke at hungre efter Guds ord, at 
fyldes, ikke med brød men med sandhed. Måske kan jeg 
fortælle lidt om, hvordan jeg kom til at udvikle mig hen 
imod det synspunkt. 
„I denne begivenhedsrige tid stemtes mit sind til alvorlige 





Det er ikke 
meningsløst 

at overveje 



/«*»= 



■>■"".. 



■ v, 



„ ..- 



AF SUSAN HILL 



/ - 



?*$&. „~-^■-"- : ■ 



<S£" 



22 



betragtninger. "(Joseph Smith 2:8, fremhævelse tilføjet) 
Det er Joseph Smiths ord fra hans drengetid på det tid- 
spunkt, da der var så stor religiøs forvirring førgenoprettel- 
sen. Da jeg først læste disse ord, beundrede jeg hans ung- 
dommelige evne til at dække og ræsonnere dybt. 
Også Nephi havde som ungt menneske denne gave. 
,, Medens jeg sad og overvejede det i mit hjerte, (blev jeg) 
bortført af Herrens ånd" (1 . Nephi 11 :1). 
Hvilken visdom besad han ikke i sin ungdom! Kan vi opnå 
sådan visdom, eller er den en særlig gave til nogle få? 
Mens jeg hastede gennem gymnasiedagene, jaget af en 
tilsyneladende fuldt optaget dagsorden, følte jeg, at det 
ville være vidunderligt at blive bortført at Herrens ånd lige- 
som Nephi, eller at kende Herren lige så godt, som Joseph 
Smith gjorde, og alligevel forstod jeg, ligesom så mange 
andre, ikke nødvendigheden af at standse op og overveje. 
De standsede op — jeg gjorde det ikke. 
Hvad vil det sige at overveje? 

Jeg vidste det ikke, for jeg havde aldrig gjort det. Jeg men- 
te, jeg var for optaget, og man kan altså bare ikke over- 
veje, når man har travlt. 

Jeg plejede at læse skrifterne (når jeg kunne overkomme 
det), som jeg læste alt andet . . . hurtigt, med blikket 
farende hen over siderne for at fange historiens indhold 
og måske en smule visdom. Jeg forstod ikke, at for at 
forstå skrifterne, må man gå langsomt frem og selv lære 
sig den glemte kunst at overveje tingene. Der var alt for 
meget at gøre med ,,at leve" til at bruge tid til stille me- 
ditation, mente jeg fejlagtigt. 

I det sidste år af mine travle studenterdage, blev jeg kaldet 
til at undervise en søndagsskoleklasse. Dette var Herrens 
gave til mig i form af en udfordring, så jeg kunne lære at 
tænke på og overveje hans riges doktriner. Jeg måtte læse 
skrifterne igen og igen og langsomt med meget besvær 
fremdrage det væsentlige i evangeliet, vers for vers, så jeg 
kunne præsentere disse sandheder for mine elever. Jeg 
gjorde sommetider vrøvl over den megen tid, jeg måtte 
ofre, men alligevel var det en kostelig gave. Den var vandet 
for det lille uudviklede frø i mit hjerte, som min sjæl så 
længe havde tørstet efter. Jeg lærte i det små, hvordan alle 
Guds hellige mænd lærte Gud og evangeliet at kende. Det 
er ikke en gave til nogle få udvalgte, men snarere en vel- 
signelse, der betinges af loven om lydighed, tilstrækkelig 
tid og af studier. 

Da jeg de tidlige morgener læste skrifterne, lærte jeg noget 
af det grundlæggende i al efterforskning og meditation. 

1 . Bed altid, før du begynder at læse skrifterne. Sæt sin- 
dets tempo ned og frigør dig fra denne verden. Bed også 
hele tiden, mens du læser. Når bestemte opfattelser af 
evangeliet oplyser din sjæl, eller når du har spørgsmål, så 
tøv ikke med at påkalde Faderen. 

2. Hav papir og blyant parat, når du læser. Det er en stimu- 
lerende aktivitet, og ofte vil målsætninger, spændende 
idéer og originale tanker krybe ind i sindet og skrives ned, 
før du glemmer dem. 

3. Gå langsomt frem! Dette studium er ikke et væddeløb. 
Det er ikke nødvendigt at nå så og så mange kapitler, før du 
går i seng. Brug flere dage på et enkelt kapitel eller vers. 



Lær skriftsteder udenad, og de vil folde sig ud med skjulte 
meninger, som du ikke før har været opmærksom på, 
meninger, der har betydning for din tilværelse idag. 

4. Stil spørgsmål, mens du læser skrifterne. Hver gang jeg 
læste nadverbønnerne (,,0 Gud, du evige- Fader, vi beder 
dig i din Søns Jesu Kristi navn velsigne og hellige dette 
brød for alle deres sjæle, som nyder deraf, at de må spise 
det til minde om din Søns legeme og vidne for dig, o Gud, 
du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns 
navn og altid erindre ham og holde hans bud, som han 
har givet dem, så hans Ånd altid må være hos dem." 
(Moroni 4:3; fremhævelser tilføjet), stillede jeg mig selv 
disse spørgsmål og prøvede at besvare dem : 

(a) Hvad betyder det at være helliggjort? 

(b) Har jeg vist min Fader, at jeg ønsker at påtage mig hans 
Søns navn? Hvordan viser jeg ham det? 

(c) Hvordan kan jeg vidne om, at jeg altid erindrer ham? 

(d) Husker jeg ham altid? Hvordan? 

Ved at overveje disse spørgsmål og besvare dem, fandt jeg 
et indre jeg, som var mig ukendt. Jeg stillede spørgsmål 
og påkaldte så Herren. Når jeg stillede spørgsmål, åbnedes 
dørenetil mit hjerteog gjordeplads, så Helligånden kunne 
være hos mig. 

5. Stands op mange gange i løbet af dagen og overvej den 
enkle tanke, du har studeret til bunds. Du overvejer f .eks. 
udtrykket ,, elske sin næste som sig selv" (se 3. Mosebog 
19:18). Læs skriftstedet påny, udforsk hver eneste af dine 
handlinger og skriv tanken på et kort, som du bærer på dig. 
Det hele drejer sig om, at du tager dig tid til det. Det er en 
daglig fornyelse. Du vil blive belønnet, når det fornyer dine 
synspunkter. Der vil komme ny vejledning til din livsførelse 
og endog daglig åbenbaring. 

Al denne meditation fører til virkelig og dybtgående for- 
ståelse af evangeliet, af vores opgave, og af Guds herlig- 
hed. Når du overvejer, vil du ofte bane vej for Helligån- 
dens milde fred, så den kan fylde dit hjerte og oplyse 
hele dit væsen med sandhed. Dette er evangeliets herlig- 
hed og intelligensens herlighed. I den udstrækning, jeg 
har erfaret dette, er jeg blevet fyldt af en brændende og 
triumferende følelse helt uden sammenligning, fordi min 
jordiske forståelse har udviklet sig ud over min jordiske 
tilværelse, selvom det kun er for et kort øjeblik. 
„[Dit hjerte brænder i dig" (L.&P. 9:8). 
„Gennem ham, som oplyser jeres øjne, og er det samme 
lys, der skærper jeres forstand" (L.&P. 88:11). 
Vor elskede profet Joseph Fielding Smith sagde: „Hele 
mit liv har jeg studeret og overvejet evangeliets principper 
og søgt at efterleve Herrens love. Et resultat deraf er, at 
der i mit hjerte er opstået stor kærlighed til ham, for hans 
værk og til alle dem, der søger at fremme hans formål 
er på jorden" (Conference Report, October1971, p. 6). 
Tag dig tid til at overveje. Det er nøglen til utrolig glæde 
og kundskab her i dette jordel iv. 

„Jeg giver jer disse ord til at overveje i jeres hjerter med 
den befaling som jeg giver jer, at I skal kalde på mig, mens 
jeg er nær — 

Hold jer nær til mig, og jeg vil holde mig nær til jer." 
(L.&P. 88:62-63). 



23 



Gerda, jeg elsker dig 

eller Elias' ånd er også for almindelige mennesker 



AF LINDA K. HOFFMAN 



Min ven tog en tyk, lang, hvid bog frem, som havde et bille- 
de af templet på omslaget. „Dette er min mindebog," 
sagde han. Jeg genkendte nogle af billederne . . . Orson 
Pratt, George Q. Cannon og en Woodruff her og en Beesley 
dér. Konger og dronninger og hertuger viste deres kontrafej 
på bladene. Efter stamtavlerne kom side efter side af bio- 
grafier, anekdoter, historier om store pionerer, mænd og 
kvinder, erindringerom venskab med profeten Joseph. Jeg 
var overvældet, som jeg vendte bladene, misundte jeg ham 
hans fortid. Som nyomvendt kunne jeg kun langt ude rose 
mig af at være en fuldblods mormon, det vil sigeat stamme 
fra mormonpionerer. Jeg adopterede tanken, da jeg lærte 
ordene til sangen „Kom, kom Guds folk". Mine forfædre 
var bønder fra et eller andet sted i Europa. Der var ikke 
noget eventyrligt ved min herkomst . . . 
fandt ud af, hvilken slags mennesker mine forfædre egent- 
lig var: Gerda, min mormon — den følelsesbetonede, 
flittige, kønne sygeplejerske; Carl Johan — stationsfor- 
standeren med det flotte skæg, der gav råd og bilagde 
konflikter som en bedre sagfører; Maria Christina — den 
kraftige, ranke og hengivne kone til Carl Johan og en flittig 
læser af skriften; Agnes Sigrid Alfreda, som havde meldt 
sig frivilligt til de første eksperimentel le poliovaksinationer 
og ulykkeligvis var blevet invalid deraf; og min kære tipol- 
defar Anders, som i 1880 skrev: „Hvis jeg nu er vel- 
kommen, så har jeg i sinde at rejse for at se dig, hvis 
Herren vil give mig styrke. Jeg medbringer min fiskesnøre 
og materialer til træsko." Jeg elskede dem allesammen, 
som om de var levende mennesker, disse mine forfædre. 



trød min misundelse og skyndte mig hjem med Elias' ånd 
strålende fra mig og med nogle blanke stamtavleskemaer 
i hånden. 

Jeg udfyldte oplysningerne om mine forældre, men jeg 
havde ikke meget mere end navnene på mine bedsteforæl- 
dre. Så kom jeg i tanker om nogle gamle æsker med fami- 
liepapirer, som min mor engang havde omtalt. I husets 
kælder og mellem nogle gamle bildæk fandt jeg to støve- 
de cigarkasser, som udsendte en duft af ælde. Jeg havde 
fundet skatkisterne! Jeg satte mig på den kolde cement, 
omringet af isenkram og vandslanger og mug og begyndte 
at gøre mig bekendt med mine forfædre. I de cigarkasser 
fandt jeg et udklip fra 1907 med min oldefars dødsannonce, 
min grandonkels karakterbog fra Sverige i 1883, en 30 cm 
lang lok af min bedstemors gyldne hår, en konvolut med 
femgenerationer af forfædres navne og med et stamtræ 
tegnet på bagsiden og masseraf navnløse fotografier samt 
et lille, knitrende bundt af svenske breve fra min oldefar 
til min oldemor fra dengang de var forlovede i 1860'erne. 
Jeg opsendte en tårefuldt og taknemmelig bøn dernede i 
den fugtige, støvede kælder, og jeg vidste, at jeg ikke var 
alene, da jeg bad dér. 

I de følgende måneder studerede jeg disse kostelige skatte. 
Jeg pumpede min mor for alt, hvad hun kunne huske om 
sin familie. Hun hjalp mig med at sætte navne på fotogra- 
fierne og rede familiebåndene ud for mig. Jeg studerede 
gamle svenske skikke. Jeg studerede gamle landkort over 
de områder, som min familie kom fra. Jeg lyttede til svensk 
folkemusik. Jeg lærte mig endda en smule af sproget. Jeg 



24 




Men stadig var stamtavleskemaerne blanke. Tiden var 
kommet til at tage de datoer og steder, jeg havde, og få 
dem verificeret til ordinansearbejdet. Rulle efter rulle af 
mikrofilmede optegnelser gled forbi mine øjne. Efter hal- 
vanden dag med forkerte stater, forkerte lande, forkerte 
byer, forkerte år, og voksende ubehag som følge af en 
slags køresyge fra læseapparatets stadige bevægelse, fik 
jeg endelig øje på nogle familiære navne: ,, Gerda Regina, 
22 Marts 1880, far — Carl Johan Nilsson, mor — Maria 
Christina Andersdotter". Jeg havde fundet min bedstemors 
fødselsdata! Igen sendte jeg en tak til Gud. Igen vidste 
jeg, at jeg ikke var alene. Efter adskillige andre forkerte 
ruller og lange timer, samlede jeg navne for at undersøge 
og få bekræftelse af alle de navne, jeg kunne. Jeg udfyldte 
de forskellige formularer, fik dem kontrollerede og sendt 
afsted til Salt Lake City, for at de kunne behandles dér for 
disse mennesker, som jeg holdt så meget af. 
,, Linda, jeg misunder dig!" sagde min ven. Det rev mig ud 
af mine selvmedlidende tanker. Min ven lukkede sin bog og 
fortsatte: , , Alt dette her er blevet lavet af andre. Alle da- 
toerne og alle historierne er samlet sammen af en eller 
anden ukendt fætter i St. George i Utah. Men du — du star- 
ter på en frisk og finder selv ud af det! Tænk bare over, 
hvor nær det bringer dig til dine forfædre! Du vil virkelig 
komme til at kende dem!" 

At kende mine forfædre! Jeg havde aldrig før tænkt på det 
som noget personligt. Forfædre behøver ikke at være be- 
rømte eller kongelige — de skal bare være mine. Jeg for- 



Når jeg nu fortsætter mit genealogiske arbejde, tænker jeg 
på disse ord af Daniel Webster, den amerikanske poli- 
tiker (1782-1 852): 

„Ved at forbedre vort forhold til vore forfædre, ved at over- 
veje deres eksempel og studere deres karakteregenskaber, 
ved at tage del i deres følelser og indsuge deres ånd, ved 
at følge dem i deres arbejde, ved at sympatisere med dem 
i deres lidelser og glæde os med dem i deres triumf og 
succes, blander vi vores egen tilværelse med deres og 
synes at komme til at høre til deres tid. Vi bliver deres 
samtidige, lever det liv, som de levede, udholder, hvad 
de udholdt og deltager i den belønning, som de glædede 
sig over." 

Hvilket vidunderligt privilegium har vi ikkesom medlemmer 
af Jesu Kristi kirke, at kunne tilbyde vore forfædre mulig- 
heden for at deltage i de belønninger, vi kan glæde os over 
ved præstedømmets ordinansers beseglende kraft! Jeg 
kender den værdighed Elias' ånd bringer, og jeg kender og 
elsker mine mødre og fædre. Jeg fornemmede deres til- 
stedeværelse, da jeg stod dér, hvid og våd og blev døbt for 
dem i templet, og en god mand igen og igen forkyndte: 
,, Søster Linda Kay Hoffman, på (Gerda Regina Nelssons) 
vegne, som er død, døber jeg dig med fuldmagt fra Jesus 
Kristus i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn . . ." 
Jeg er på hellig måde blevet forsikret om, at nogle har 
accepteret det arbejde, der blev udført på deres vegne. 
Mine mødre og fædre var ikke betydningsfulde i samfundet 
eller kongelige, men nu og for evighed — er de mine, 
og jeg er deres. 



25 



Fokus 

på missionering: 

Tro i en 

lille landsby på Java 



AF GAYLEN S. GURR 



Min kammerat, ældste Robert Brown, og jeg arbejdede i 
Surabaya, en by på øen Java i den indonesiske Jakarta 
mission. Vi var netop vendt hjem og gjorde klar til at spise 
den obligatoriske aftenret, martabak (en slags pandekage 
fyldt med jordnødder og chokolade), da vores tjener, Soe- 
kimin, (som også er ældste i kirken), kom ind og fortalte 
os, at han netop havde fået brev fra sin familie, at en fætter 
til ham var alvorligt syg. Brevet oplyste, at lægerne havde 
gjort, hvad de kunne, men at han snart ville dø. 
DaSoekimin havde fortalt os det, spurgte vi ham, hvad vi 
kunne gøre for at hjælpe. Han bad os tage med til sin 
landsby og give fætteren en velsignelse. Vi indvilgede heri 



26 




og spurgte ham, hvornår han ville have os til at tage afsted. 
Han sagde: ,,Hvad med i morgen tidlig?" Da vi sagde ja, 
greb han fat i mig og sagde: „Tak, mange tak, nu vil min 
fætter leve." Vi var stærkt bevægede over denne mands 
tro. 

Næste morgen stod vi op klokken fire for at påbegynde 
den tre en halv times rejse til Soekimins landsby — en 
lille landsby midt på ris-sletterne. Her fandt vi den lille 
hytte, tækket med bambusrør, som Soekimin kaldte et 
hjem. Hans syge fætter, der lå på en seng i hytten, så 
virkelig ud, som om han snart skulledø. 
Efter at have fortalt ham, hvem vi var, og hvorfor vi var 
kommet, spurgte vi ham, om han ønskede en velsignelse. 
Han svarede ja. 

Vi salvede og velsignede ham og vendte os derpå for at gå, 
men opdagede da, at rygtet om os var gået rundt i lands- 
byen. Andre bragte deres syge til os for at de kunne 
få en velsignelse. Først kom en enkelt, så flere af dem. 
Mens vi gav velsignelserne, kunne jeg ikke lade være med 
at tænke på, hvordan det må have været på Herrens tid, 
da de fattige bragte deres syge til ham, for at de kunne 
blive velsignet. Jeg tænkte på, at det altid ville være så- 
dan, ligegyldigt hvor evangeliet bliver prædiket. Vi lærte 
præstedømmets kraft at kende den dag i den lille landsby 
i det østlige Java og blev ydmyge gennem den tro, den 
inspirerer folk til at udøve. 

Nogle få dage efter at vi var kommet hjem, fik Soekimin 
brev om, at hans fætter var blevet fuldstændig rask. 



Vær rolig , 

og jeg vil frelse dig 

AF CV. SPENCER 



Præsterne havde i nogen tid været forenet i en hemmelig 
organisation. De blev imidlertid snart efter mere frimodige, 
og underen rundrejse til distriktets grene blev jeg advaret, 
mens jeg gik på gaden i Norwick i England om, at der var 
noget galt. Jeg tog straks hjem, men før jeg kom til mit 
værelse traf jeg to brødre, som sagde: ,,Der er et stort 
anti-mormonmøde i St. Andrew's Hall." 
Jeg svarede: ,,Fint —jeg vil straks gøre mig istand og tage 
derhen." De og andre tryglede mig om ikke at gå. 
Da jeg kom til stedet, fandt jeg det så tæt fyldt med men- 
nesker, at jeg ikke kunne få plads blandt tilhørerne. Jeg 
kikkede op på podiet og så, at sytten af de prominente 
præster fra Norfolk og Suffolk sad dér. Jeg sagde til mig 
selv: ,,Jeg er jo også præst, så det må være stedet for 
mig." Jeg gik op på forhøjningen og satte mig. Der var to 
tusinde tilstede ved det møde. På det tidspunkt regnede 
man St. Andrew's Hall for den tredie-fineste mødesal i 
England. 
Mødet begyndte klokken 14,30, og den var næsten 17, da 



jeg ankom. Da klokken var 20,30, annoncerede ordstyreren, 
at hvis der var noget medlem af den ulyksalige mormon- 
kirke tilstede, som havde mod og styrke nok til at for- 
søge et forsvar efter en så overvældende afsløring af dens 
system, som borgerne i Norwick nu havde oplevet, ville 
han få lov til at tale. Selvfølgelig havde alles øjne været 
rettet mod mig, og indbydelsen var en fælde, arrangeret 
af præsterne. De gav mig ingen mulighed for at nå hen til 
deres talerstol, for jeg sad bag fem rækker stole, hver fyldt 
med mine modstandere, og ingen tilbød mig at komme for- 
bi. Jeg bad, lagde hænderne på kinden af de to præster 
foran mig, skubbede dem tilside og skrævede hen over 
deres stole. Det fortsatte jeg med, indtil jeg nåede taler- 
stolen. 

En stor del af, hvad jeg sagde ved den lejlighed, kendte jeg 
ikke forud noget til og gjorde det heller ikke sidenhen, men 
henimod slutningen af mine bemærkninger fandt jeg mig 
selv stående med ryggen til forsamlingen og ansigtet 
vendt mod præsterne. Mine sidste ord til dem var: ,,l er 
vantroende, det er jer, der skaber vantro og ved jeres lære 
tilintetgør håbet om virkeliggørelse af de gaver og velsig- 
nelser, som blev lovet af Kristus og hans apostle. Jeg 
profeterer imidlertid i Herren Jesu Kristi navn, at jeres 
handlinger i dag og iaften vil resultere i, at hundreder vil 
slutte sig til det evangelium, jeg prædiker." 
Da jeg havde sluttet min tale, prøvede ordstyreren at læse 
op fra Mormons Bog, men han rystede så stærkt på hæn- 
derne, at det var umuligt for ham at læse. En anden prøve- 
de at tale, men han var så bevæget, at han ikke kunne 
og måtte opgive det. 

Der var en trappe, hvor jeg stod, som førte ned til vesti- 
bulen, og jeg håbede på at kunne nå den hurtigt nok efter 
afslutningsbønnen til at kunne slippe bort, men da jeg kom 
derned, varden fuld af menneskelige væsener, som imid- 
lertid mere lignede djævle end mennesker. De råbte: „Hvor 
er han? Riv ham i stykker, lem for lem. Kast ham i floden", 
osv. 

En høj mand, iklædt kappe, kunne se mig, mens de andre 
syntes blindede. Han kom hen til mig, dækkede mig fuld- 
stændigt med sin kappe, stak armene under mine, trak 
mig tæt indtil sig og hviskede: ,, Vær rolig, og jeg vil redde 
Dem". Han førte mig ud af vestibulen, over pladsen foran 
bygningen og et godt stykke henad gaden, mens folk stim- 
lede sammen om os hele vejen. Min redningsmand arbej- 
dede sig vej til fortovet og fortsatte, til han kom til sit 
hjem, hvor han trak i kæden til døren i stenmuren. Den 
sprang op, han skubbede mig voldsomt ind gennem den 
og fortsatte sin vej sammen med pøbelen. I løbet af om- 
kring tre kvarter kom han tilbage sammen med nogle af 
vore medlemmer, og jeg blev befriet og ledsaget hjem. 
Næste dag forsynede jeg denne mand med de bedste af 
kirkens brochurer, som jeg havde. Jeg spurgte ham, hvor- 
for han havde reddet mig, hvortil han svarede, at det kun 
var af kærlighed til retfærdigheden. 
Frådet tidspunkt, hvor dette hændte, gik arbejdet fremad 
som aldrig før. Vores kirkesal var bogstavelig talt fyldt, og 
nogle af byens borgere tog endda alle vinduerne, på den 
ene side, af, bragte deres egne bukke og brædder og 



byggede en platform i hele bygningens længde, hvorpå de 
kunne overvære vore møder, og omvendelsernes antal var 
hele tiden ganske mange. 

Claudius Victor Spencer blev født den 2. april 1824 i West 
Stockbridge i staten Masachusetts. Han kom til Utah den 
23. september 1847, Af profession var han landmand. Han 
var medlem af territorialforsamlingen i 1856, medlem af 
Salt Lake City's byråd og kommisær for vejvæsenet. Den 
sidste stilling var ulønnet. Han udførte to missioner til 
Storbrittanien og to missioner i De forenede Stater. Han 
blev fængslet for polygami. Ved sin død den 5. marts 
1910 havde han tyve børn, otteogtredive børnebørn og seks 
oldebørn. 




Indsigt 

Den 
ekstra indsats 

„Hvis der blandt tilhørerne idag findes 
en mand eller kvinde, som er skuffet, 
fordi han, tilsyneladende af egen 
skyld, ikke har nået sine idealer eller 
et særligt mål, og som er lige ved at 
give op på grund af vedblivende tab og 
skuffelser, så lad ham erindre sig 
Elbert Hubbards råd, som gik ud på, 
at forskellen mellem fiasko og succes 
er så hårfin, at det ofte kun kræver en 
enkelt ekstra indsats at få succes ud 
af en tilsyneladende fiasko." 
Ældste Paul H. Dunn 
De halvfjerds' øverste Råd 
Tale ved Brigham Young University, 
den 5. november 1 974 

Hvem 
er de unge? 

AF RICHARD L. EVANS 

Hvornår er vi unge? Hvem er de unge? 
Ungdommen er en tid, vi hurtigt 
kommer igennem. Ungdom varer ikke 




Og til jer, som er unge: Det vil ikke 
vare længe, før I er ,, ældre", og de, 
der følger efter jer, vil spørge, hvad I 
har gjort med jeres liv, fuldstændig 
som I nu spørger andre om det. 
Husk, at tiden presser jer lige nu — 
presser jer gennem jeres ungdomsår 
til jeres modenhedsår, hurtigere, end 
I tror. Og førend I ved af det, vil I være 
,,dem, som er ældre". Og hvordan vil 
I se ud og føle, når I når årenes ende? 
Ungdom er ikke nogens permanente 
ejendom. Det er en korridor, som vi 
går igennem uden at blive der ret læn- 
ge. Det er ikke et blivende sted for 
nogen af os. Og enhver af os, ung og 
gammel, bør respektere hinanden i 
enhver aldersgruppe — for vores styr- 
ke ligger ikke i et samfund bestående 
af forskellige aldersgrupper men i, at 
vi allesammen får det meste ud af hele 
vort liv. 

Hvem er de unge? Hvornår er vi unge? 
Det er ikke en klike eller en klub, hvori 
vi kan gøre krav på vedvarende med- 
lemskab. Det er en tid i livet, som vi 
alle gennemgår, ret hurtigt, ret snart. 
Kære unge venner: Husk, at livet varer 
evigt — men ungdommen varer ikke 
ret længe. Lev sådan, at I vil få min- 
der, der vil velsigne hele resten af jeres 
liv. 



1,113 par, 
men 

hvor mange 

ægteskaber ? 

,,For at opnå evigt liv må vi acceptere 
og indgå i det hellige præstedømmes 
pagt. Vi må modtage vore endow- 
ments i Guds hellige tempel. Vi må 
indgå i det evigtvarende ægteskabs 
pagt på det hellige sted. 
Jeg har set så mange par, der kom ind 
i Salt Lake templet for at blive viet — 
de kom i grupper, dag efter dag. På 
én måned var der 1,113 par, der kom 
til det tempel for at modtage denne 
hellige ordinanse, der er nødvendig 
for at opnåevigt liv. 
Når jeg udførte nogle af disse vielser, 
sagde jeg til disse par: ,Vi kan give 
jer ordinansen, men vi kan ikke give 
jer evigt ægteskab. Det er op til jer, 
det er jeres afgørelse. Det er noget, 
som I må gøre jer fortjent til. I må hol- 
de ud i retskaffenhed til enden. I har 
ikke opnået noget, alene ved at komme 
her. Man opnår intet, hvis man ikke 
selv gør noget. I vil være nødt til at 
fortsætte i retskaffenhed til jeres livs 
ende med at leve af hvert ord, som 
udgår af Guds mund'. (L.&P. 84:44)" 
Præsident John K. Edmunds 
Salt LakeTemple 

Brigham Young University. Tale holdt 
den 26. februar 1974 



ret længe — ikke længere en nogen 
anden alder — og det bør hverken 
være en overpriviligeret eller en under- 
priviligeret klasse i samfundet — for 
på et eller andet tidspunkt vil enhver 
af os gennemgå ungdomstiden, så vel 
som ethvert andet alderstrin. 




28 



Min søn 

er på mission. 

AF REBECCA SCHMIDT 
Stavskonferencen lørdag den 6. nov. 1976 
Ved et møde fornylig var der en bi- 
skops kone, som fortalte, at folk ofte 
beklagede hende, fordi hun var gift 
med en biskop og derfor „aldrig" 
havde ham hjemme, og når han var 
hjemme, så var han altid optaget af 
andet end netop hende . . . Men hun 
tilbageviste denne beklagelse, for 
hun var lykkelig og følte sig misun- 
delsesværdig netop over at være en 
biskops kone, for netop derved kun- 
ne hun yde SIN indsats som medlem 
af Guds sande kirke. Hun følte sig 
privilegeret i sin egenskab af hustru 
til en mand, som satte hele sin ar- 
bejdskraft ind på at være noget for 
sit wards medlemmer. 
Noget lignende føler jeg som mor til 
en missionær. 

Som mor og medlem af kirken gør 
man sig sine tankere om et barn, 
allerede når det ligger i vuggen Hvil- 
ken fremtid ligger der forude for den 
dreng eller den pige? TØR man håbe 
på, at netop denne baby vil blive en 
forkynder af Herrens evangelium? 
HVAD kan jeg og vi gøre for at hjæl- 
pe Herren til at vælge netop vort 
barn? 

Og så prøver man gennem barnets 
opvækst at give det netop det, som 
kan gøre det egnet til at finde nåde 
for Herren. Jeg tænker på Det nye 
Testamentes beretning om Johan- 
nes. Lad mig citere fra Lukas evange- 
liets 1. kap. vers 13-17. „Men engelen 
sagde til ham: „Frygt ikke, Zakarias! 
thi din bøn er hørt, og din hustru 
Elisabeth skal føde dig en søn, og 
ham skal du give navnet Johannes. 
Han skal blive dig til glæde og fryd, 
og mange skal glædes over hans 
fødsel; thi han skal blive stor i Her- 
rens øjne. Vin og stærk drik må han 
ikke drikke, og allerede fra moders 
liv skal han være fyldt af Helligånden, 
og mange af Israels børn skal han 
omvende til Herren, deres Gud. Selv 
skal han gå foran ham i Elias' ånd og 
kraft for at ,vende fædrenes hjerter 
til børnene' og de genstridige til ret- 
færdiges sind, så han kan berede 



Herren et velskikket folk." Og videre 
står der i vers 76-79: „Og du, barn- 
lille! skal kaldes den Højestes profet; 
thi du skal gå foran Herren for at 
bane hans veje og lære hans folk at 
kende frelsen ved deres synders for- 
ladelse, takket være vor Guds inder- 
lige barmhjertighed, ved hvilken 
solopgangen fra det høje vil besøge 
os for at skinne for dem, som sidder 
i mørke og dødens skygge, og lede 
vore fødder ind på fredens vej." 
Har vi mødre ikke som Elisabeth det 
som vort højeste ønske, at vort barn 
skal finde nåde for Herrens åsyn og 
være værdig til at udføre en mission 
for ham? Og vi prøver at vejlede og 
rette og puffe barnet den rigtige vej. 
Og så kan vi kun håbe, at resultatet 
svarer til vore anstrengelser og til 
vore forhåbninger. Men vi ved også, 
at Herrens veje er uransagelige, og 
at der er en mening med alting. 
Og så kommer da den dag, hvor en 
kaldelse kommer til vores søn. Kan 
nogen glæde være større for en 
mør? Jo, det kan godt ske, at der 
kommer en endnu større glæde. Det 
er den, at sønnen bliver godkendt i 
de forskellige interviews, og han 
rejser afsted som nybagt og indsat 
missionær. 

Og derefter? Jo, så kommer det 
første brev. Og lige med det samme 
mærker man en forandring hos det 
barn, man har fostret ved sit hjerte og 
tror, man kender. Nu er han pludse- 
lig blevet selvstændig, voksen ... og 
et mandfolk, der ikke længere er 
bange for at give udtryk for sine fø- 
lelser over for sine forældre. Ikke 
længere bange for at indrømme, at 
han holder af os, ikke bange for at 
sige, at han ved, at evangeliet er 
sandt . . . 

Og heller ikke bange for at indrøm- 
me, at vi, hans forældre, havde ret, 
når vi prøvede at retlede og råde 
ham — hvor han tidligere som vel de 
fleste unge var så meget klogere end 
os gamle forældre. 
Jo — straks fra det første brev, og 
videre gennem de næste mange må- 
neders breve er det tydeligt, at den 
unge missionær er i gang med en 
kolossal udvikling. En udvikling, hvor 
det sommetider kan være vanskeligt 
for os at følge med . . . 



Nu kommer der vidnesbyrd på vid- 
nesbyrd fra ham. Der er forunderligt, 
så meget en sådan ung mand kan 
opleve og konsumere. Han har må- 
ske aldrig før været god til at skrive? 
Men nu kommer brev på brev med 
lange beretninger om, hvordan Hel- 
ligånden har foranlediget besøg de 
rette steder på de rette tidspunkter; 
inspiration til at sige netop det, som 
var nødvendigt; afsløring af en viden, 
som man ikke troede, man havde; og 
så videre. 

En gang imellem kommer der andre 
beviser på drengens indsats. Et brev 
fra en mor, som fortæller om, hvor- 
dan netop DIN dreng har foranlediget 
hele familiens omvendelse. Kan no- 
gen personlig oplevelse konkurrere 
med et sådant brev? 
Så kommer der billeder — fotografier 
af en lille gruppe mennesker, klædt 
i hvidt, og hvori man genkender sin 
egen missionærsøn. Bagpå står der: 
„Den familie, vi døbte i lørdags + 
åldsterne, der døbte dem". v 

Mange breve taler om det vidnes- 
byrd, han har om kirken, om Joseph 
Smith, og Jesus Kristus, om mis- 
sionspræsidenten, om wardet der- 
hjemme og om hans forældre. Og vi 
forældre føler, at solen igen skinner, 
at livet er dejligt, at Gud er med os. 
Vi bliver stolte. Og det må man ikke 
være. Og dog? Vi kender vel allesam- 
men den følelse, den fornemmelse, 
man har, når man har gjort sin 
simple pligt. For eksempel at hjælpe 
en blind over gaden — eller at brem- 
se vognen, så man ikke kører en 
hundehvalp eller kat over. Den følel- 
se, som i skrifterne kaldes for fred i 
sindet er vist netop den fornemmelse, 
man har i sådanne tilfælde. En vis 
tilfredshed med det, man har gjort. 
Fred i sindet. Og det er nok den ak- 
kurat samme fornemmelse, man har, 
når man læser brevet fra sin missio- 
nærsøn. En lykke, som ikke kan være 
større — en tilfredshed med, at det 
så alligevel lykkedes. Mere prosaisk 
måske, som det må føles for en for- 
retningsindehaver, når en annonce- 
ringskampagne er lykkedes og or- 
drerne strømmer ind. Eller som, når 
en fest bliver en succes, og et fuldt 
hus viser deres tilfredshed med ar- 
rangementet. Anstrengelserne har 



29 



båret frugt. Eller som når et menne- 
ske, man i årevis har forsøgt at præ- 
dike evangeliet for, begynder at vise 
interesse og ber om lov til at komme 
med til et møde i kirken. 
Sådan er det at være mor og far til 
en missionær. 

Jeg er lykkelig over at være en sådan 
mor. Og jeg beder, at Herren fortsat 
vil lade mig være lykkelig i den kal- 
delse det er at være mor til en mis- 
sionær. Vores søn brugte netop den 
betegnelse om sine forældre i et brev 
fornyligt — at det var vores kaldelse 
fra vor himmelse Fader at være for- 
ældre til en missionær. 
At den lykke må blive mange danske 
forældres lod, beder jeg i ydmyghed 
og takknemmelighed ... i Jesu Kristi 
navn, Amen. 

Rebecca Schmidt. 



Hvordan de unge 
kan forberede sig 
moralsk og åndeligt 

til en mission 

AF JØRGEN W. SCHMIDT 
Stavskonference søndag den 7. nov. 1976 

Ældste Wirthlin har bedt mig tale om 
et ganske bestemt emne, nemlig om, 
hvordan unge mennesker kan berede 
sig — moralsk og åndeligt — til at på- 
tage sig og at rejse på mission. 
Og lad mig så tale til jer unge mel- 
lem 12 og 20 år. 

De voksne — jeres forældre, jeres 
lærere og ledere, har af Herren fået 
besked om at tage sig af jer, hjælpe 
jer, belære jer og lade jer nyde godt 
af deres erfaring. I L. & P. står der i 
afsnit 68:28: „De skal også lære de- 
res børn at bede og at vandre ret- 
skaffent for Herren". Det er en befa- 
ling fra Himlens og jordens Herre, vor 
Frelser og Forløser. I må altså have 
de gamle undskyldt, at vi er så ivrige 
efter at lære jer alt det. 
Der findes andre befalinger. For ek- 
sempel én, der blev givet profeten 
Joseph Smith, dengang de hellige 
boede i Jackson County i staten Mis- 
souri. I L. & P. 59:5 hedder det: „Der- 



for giver jeg dem (dvs. kirkens med- 
lemmer) en befaling og siger såle- 
des: ,Du skal elske Herren med hele 
dit hjerte og med hele din sjæl og 
med hele dit sind, og du skal tjene 
ham i Jesu Kristi navn". Og er det 
ikke centrum i alt det, som vi taler 
om i kirken? Kristus siger et sted: 
„Hvis I elsker mig, så holder I mine 
befalinger". Vi skal tjene ham. Og 
hvordan gør vi det? 
Hvad er det så, I må gøre for at gøre 
jer parat til at rejse på mission? 
Kort sagt er det simpelthen det at 
holde budene. Det indebærer en hel 
masse: alt det sædvanlige, som I har 
hørt masser af gange, som f. eks. 
holde jer moralsk rene, det vil sige 
ikke at have intime forhold til nogen 
af det andet køn, før I bliver gift. Og 
heller ikke til nogen af jeres eget 
køn, forøvrigt. At holde Visdomsor- 
det, altså ikke drikke kaffe eller te 
eller spirituøse drikke og heller ikke 
ryge eller bruge narkotiske midler. At 
betale en ærlig tiende, dvs. en tien- 
dedel af jeres bruttoindtægt — altså 
det I får for jeres arbejde, FØR skat 
og andet er trukket fra. At passe je- 
res møder, og det gælder især nad- 
vermødet og mødet for præstedøm- 
met. At udføre det, som I bliver bedt 
om, at påtage jer de stillinger og det 
arbejde, som I kaldes til. At være 
velopdragne, høflige, velsoignerede, 
overholde de standarder, som jeres 
kirkeledere forklarer jer. Det var en 
ordentlig mundfuld, vil I måske tæn- 
ke. Men det er ikke det hele. Der 
hører mere til. Og selvom I måske 
synes, at i klarer alt det her nævnte 
til en klar beståen af prøven — så bli- 
ver I ikke nogen god missionær, 
medmindre I også sørger for det sid- 
ste krav, jeg skal nævne her idag. 
Og hvad er så dette krav? 
I må være jer selv — I må skaffe jer 
jeres eget vidnesbyrd — I må sætte 
jer et mål eller flere, I må tvinge jer 
selv til at styre lige mod det mål og 
undgå alle svinkeærinder. I må gøre 
en aktiv indsats, ikke bare lade jer 
føre, styre og lede af andre. 
Husk det: Hvis I synes, I mangler et 
vindesbyrd, så er det jeres egen 
skyld! I får det, hvis I vil følge Her- 
rens egen opskrift! Se, hvad der står 
i Moroni 10:4 i Mormons bog. Det er 



det med at adspørge Herren om ikke 
det er rigtig nok! HAR du gjort det, 
du, som siger, at du ikke har et vid- 
nesbyrd om Mormons Bog? 
Og hvad med et vidnesbyrd om, at 
Herren virkelig er til? Har du ikke et 
sådant vidnesbyrd? 
Det er din egen skyld, hvis ikke du 
har det! De hellige skrifter er fulde af 
historier om, hvordan folk har fået 
sådanne vidnesbyrd. Vore lektiebø- 
ger vrimler af dem. Familiehjemmeaf- 
tenbogen er næsten ikke andet. Tag 
nu og lær af alle de historier — og 
det, som disse mennesker har gjort 
for at få et vidnesbyrd — og gå hjem 
og gør ligeså. Så skal du bare se, 
hvad der sker. Store ting sker dig. 
Og du får dit vidnesbyrd! 
Du må lære at stå på egne ben. At 
bygge på dit eget vidnesbyrd. Og al 
lene efter det, som du tror på. 

Jørgen W. Schmidt. 

Til 
"Stjernen" 

Der var engang fire naboer, som le- 
vede dør om dør. De hed Per Nogen, 
Ole Alle, Egon Enhver og Leif Ingen. 
Der var nogle meget mærkelige men- 
nesker, og man havde svært ved at 
forstå dem. De levede på en meget 
skamfuld måde og alle vidste det. 
Nogen snakkede for eksempel om 
sine naboer og Alle var bange for at 
gøre noget ved det, fordi Nogen må- 
ske fandt ud af det. Men Enhver 
vidste, at Alle talte om Nogen, så han 
fik nok kun, hvad han havde fortjent. 
Det var faktisk ikke spor rart at bo i 
det nabolag. Jeg tror bestemt ikke, 
at I ville have syntes om at bo der. 
På et tidspunkt gik der ild i Alle's hus. 
Enhver troede, at nogen havde ringet 
efter brandvæsnet. Nogen troede, at 
Alle havde gjort det, så det endte med, 
at Ingen ringede efter brandvæsnet, 
og Alle led et stort tab. Alle fire mænd 
tilhørte vor kirke. Alle gik ud at fiske 
om søndagen. Enhver gik ikke til nad- 
vermøde, fordi han vidste jo, at der 
ikke var Nogen at snakke med; men 
Ingen gik i kirke. Ingen var den ene- 
ste retskafne af de fire. Ingen var me- 



30 



get trofast. Ingen betalte sin tiende, 
Ingen sang i koret, Ingen betalte sit 
fasteoffer. Ingen gik i GUF. Ingen ud- 
førte sit hjemmelærerarbejde. Fak- 
tisk gjorde Ingen alt det, der var be- 
hov for i kirken. Man manglede en 
lærer i søndagsskolen, og Alle troe- 
de, at Enhver ville være det. Enhver 
troede, at Nogen ville være det, så 
gæt hvem der til sidtst blev det? Du 
har ret, Ingen. Det skete nu at en 
femte nabo kom for at bo sammen 
med dem. Han var ikke medlem af 
vores kirke. Alle troede, at Nogen vil- 
le prøve at ringe til ham. Enhver kun- 
ne i det mindtse have ringet een 
gang. Og hvem tror du nu, det endte 
med ringede til ham? Rigtigt igen, 
Ingen. Med tiden døde de fire mænd 
og hvor endte de? Tjah, Alle skulle 
have talt sin egen sag, men han troe- 
de, at Nogen ville frelse ham. Det 
gjorde Nogen ikke. Enhver kunne ha- 
ve klaret det, men Ingen hjalp til. 
Hvem af disse fire mænd kom nu i 
himlen? Selvfølgelig, du tager ordene 
ud af munden på mig, Ingen kom i 
himlen. Dette er min bøn til jer i dag: 
„At vi ikke får Nogen til at forlade 
kirken, og at vi sætter Alle i arbejde, 
så Enhver kan leve lykkeligt for 
evigt." 

Misforståelser bør være problemer, 
ikke tragedier. 

Magt kommer gennem indsigt, for- 
ståelse og visdom. 
Alt på een gang findes ikke. 

Rapport fra 

Regionalrepræ- 

sentanternes 

Seminar 

En indtrængende opfordring til kir- 
kens medlemmer om at blive med- 
lemsmissionærer var højdepunktet i 
en tale af præsident Spencer W. Kim- 
ball til kirkens generalautoriteter og 
De Tolvs regionalrepræsentanter ved 
det halvårlige seminar, der blev holdt 
forud for generalkonferencen. 
Under sin gennemgang af kirkens 
hurtige vækst de sidste få år, sagde 



præsident Kimball: „Vi har altid talt 
om kirken som en eventuel verdens- 
omspændende kirke, men idag er 
den det virkelig." 

„Vi er meget stolte over den hurtige 
vækst i missionærernes antal — no- 
get over 25.000," sagde han. „Men vi 
må ikke støtte os til dem alene, for 
deres antal er temmelig lille i sam- 
menligning med det store antal med- 
lemmer af kirken. Den store høst, vi 
kan opnå, må komme gennem den 
missionærgerning, som for en stor 
del ydes af folket. Med 3/3 million 
medlemmer, har vi en stor hær af 
missionærer." 

Præsident Kimball fortsatte: „Brødre 
og søstre, der er talrige mennesker 
i verden, som hungrer efter Herren 
og hans ord. De tørster efter sam- 
vær med Herren, og endnu ved de 
ikke nøjagtigt, hvad de hungrer efter, 
ej heller hvad, der vil slukke deres 
tørst. Det er jeres og mit ansvar at 
bringe dette evangeliums budskab ud 
til dem. 

En af de højeste former for kristen 
tjeneste er at dele evangeliet med 
andre, fordi der med dets modtagel- 
se kommer så mange andre velsig- 
nelser," sagde han. 
Idet han omtalte den store udford- 
ring, der var blevet givet af præsident 
David O. McKay, „Ethvert medlem en 
missionær," sagde præsident Kim- 
ball: „Den udfordring gælder stadig, 
og vi håber, at den stadig er i alles 
tanker. 

Vort virkefelt rækker ud over hele 
denne store jord fra den ene ende til 
den anden. Vort store og inderlige 
ønske er at dække denne verdens 
behov for forståelsens lys, at oplyse 
vejen ud af fordægthed og mørke. 
Det kræver to forskellige ting. Det 
ene er at prædike evangeliet, og det 
andet at føre folk ind i fællesskabet. 
Vi må være imødekommende over for 
mindretal. Vi må være venlige over 
for alle, som er mindre priviligerede. 
Vi må være venlige over for alle vore 
brødre og søstre overtalt i verden. 
Det burde være klart for os." fortsatte 
præsident Kimball, „at vi sædvanlig- 
vis må opvarme vore medmennesker, 
før vi på passende måde kan advare 
dem. Vores næste må opleve vort op- 
rigtige venskab og kammeratskab. 



Vi ønsker, at vore medlemmer skal 
være inderlige overfor deres med- 
mennesker, de skal ikke skælde ud 
eller skræmme dem. Hvad vi har brug 
for er ikke flere tilnærmelser men 
færre betænkeligheder ved at dele 
evangeliet med andre. Vi håber, at 
vore medlemmer ikke vil nøjes med 
følelser for sagen, men virkelig leve 
op til dette krav om at dele evange- 
liet med andre." 

Fra emnet medlemsmissionærer 
vendte præsident Kimball sig til et 
andet område, der bekymrer ham 
meget: tempelægteskaber. Han ka- 
rakteriserede det som „forfærdeligt", 
at kun lidt under halvdelen af kirkens 
medlemmer bliver viet i templet, og 
at mere end halvdelen af dem, som 
gifter sig uden for templet, ægter ik- 
ke-medlemmer. „Undersøgelser vi- 
ser," påpegede han, „at kun omkring 
en af syv ikke-medlemmer, som bliver 
gift med en SDH-ægtefælle, nogen- 
sinde slutter sig til kirken. Det bety- 
der, at mange familier ikke vil blive 
velsignet med evangeliet, og at man- 
ge af børnene ikke vil opvokse som 
sidste dages hellige. 
Vi burde hurtigt og øjeblikkeligt væ- 
re opmærksomme på, hvad der bør 
gøres for at opmuntre de unge, op- 
muntre deres ledere og opmuntre de- 
res forældre, så de kan blive gift i 
templet. 

Hvor der er vilje, er der udvej, og 
mange unge mennesker har opdaget, 
at de virkelig kan rejse den halve klo- 
de rundt for at blive tempelviet, hvis 
de virkelig ønsker det." 
Præsident Kimball opholdt sig deref- 
ter ved endnu et vigtigt emne inden- 
for kirkens program, nemlig tempel- 
og genealogisk arbejde, som „be- 
kymrer mig meget," sagde han. „I 
øjeblikket er kun en fjerdedel af de 
navne, der køres gennem templerne, 
skaffet til veje gennem de helliges 
personlige efterforskning. Det er et 
forhold, der må ændres. 
Hellige i enhver uddeling må lære at 
komme med deres egne navne. Japa- 
nere bør komme me navne til deres 
eget tempel i Tokyo. Sydamerikaner- 
ne burde komme med deres egne 
I navne vil deres Sao Paulo tempel. Og 
på samme måde i Mexico og Seattle 
og ethvert andet oprettet tempelom- 
råde." 

31 



Idet præsident Kimball derpå gik 
over til at tale om velfærd sagde han 
om velsignelserne ved lydighed. 
„Kristi disciple behøver ikke at fyldes 
med forurolighed," sagde han. „Husk, 
at 'er I beredt, behøver I ikke at fryg- 
te' (L&p. 38:30). Beredskab er, når 
det gøres rigtigt, en levemåde, ikke 
et pludseligt, iøjnefaldende pro- 
gram." 

Han talte derpå om vigtigheden af 
den rette overholdelse af sabbatsda- 
gen og overværelse af møder, og sag- 
de: „Selvom vi måske har en rekord, 
der ikke kan slåes af nogen anden 
større gruppe i verden, så er vi langt- 
fra fuldkomne og bør stadig fortsætte 
med at hjælpe folk til at påtage sig 
deres ansvar for at bringe alle fami- 
liens medlemmer med til møder hele 
tiden. At gå i teater eller biograf eller 
til sportskampe om søndagen er for- 
kasteligt. Vi håber, at vi hos medlem- 
merne kan opvække en dyb og højti- 
delig respekt for sabbatsdagen. Og 
selvfølgelig er det, at overvære vore 
rnøder, at overholde sabbatsdagen." 
Præsident Kimball fremhævede tien- 
de og fasteofferydelse, familiehjem- 
meaftener og familiebønner og vis- 
domsordet. Og han gav derpå regio- 
nalrepræsentanterne en udfordring til 
at være meget opmærksom på „en- 
hver form for ugudelighed, syndighed 
og uro" i deres områder og især at 
opfordre medlemmerne til at modstå 
umoralitet, pornografi, tarvelighed og 
fri abort. 

Han sluttede med endnu en henvis- 
ning til missionærarbejdet: „Vi øn- 
sker en stadig vækst i kirken, og vi 
er velfornøjede med, men ikke over- 
vældet af, de fremskridt der gøres. 
Vi glæder os til den dag, da Zion kan 
bygges; men Herren siger: „Lad min 
hær først blive meget stor" (L.&P. 
105:31). Og det henviser selvfølgelig 
til missionærerne, en hær, der vokser, 
men også til medlemmerne i kirken. 
Herren har i den retning stillet meget 
bestemte krav til os, og vi bør alvor- 
ligt bestræde os for at acceptere 
hans råd." 

Femten nye regionalrepræsentanter 
for De Tolv blev introduceret ved se- 
minaret: Robert N. Brady fra Brent- 
wood i Tennessee; Doyle J. Davis fra 
Covina i Californien; Eugene Mark 



Robert Englebert fra Holland; Harvey 
S. Greer fra Fair Oaks i Californien; 
John R. Lasater fra Stuttgart i Tysk- 
land; Julian C. Lowe fra McLean i 
Vetginia; John Maxwell fra Hough- 
ton-le-Springs i England; D. Keith 
Myres fra Bonita i Californien; Mark 

C. Ricks fra Rexburg i Idaho; Enrigue 
Rittscher fra Guatemala City i Guate- 
mala; Lenard D. Robinson fra Reno, 
Nevada; Jorge Rojas O fra Mexico 
City i Mexico; Ian David Swanney fra 
Elvington i England; Roberto Vidal 
fra San Antonio i Peru; Donald G. 
Woolley fra Arnes i Iowa. 

Fire regionalrepræsentanter blev af- 
løst; Grant M. Bowler fra Logandale i 
Nevada; Arch L. Madsen fra Salt Lake 
City. Broder Larsen og broder Wells 
blev senere kaldet til -tiT De Halv- 
fjerds' første Kvorum. 
Efter præsident Kimballs tale fortsat- 
te seminaret med taler af ældste Gor- 
don B. Hinckley, ældste Thomas S. 
Monson, ældste L. Tom Perry, ældste 
David B. Haight og ældste Franklin 

D. Richards. Disse talere illustrerede 
for regionalrepræsentanterne forhol- 
det mellem dem og deres område- 
supervisors, stavspræsidenter og 
missionspræsidenter i det stadigt om 
sig gribende regionaliseringspro- 
gram i kirken. 



Område 
konferencer 
planlagt far 

Mexico, Central- 
og Sydamerika 

Mexico, Centralamerika og Sydame- 
rika vil være værter for to serier af 
områdekonferencer i løbet af foråret 
1977 i henhold til en bekendtgørelse 
fra Det øverste Præsidentskab, 
lait vil der blive otte konferencer — 
én serie på fire konferencer i Mexico 
og Mellemamerika, og en anden serie 
på fire konferencer i Sydamerika — 
hvortil mere end 240.000 hellige fra 
tretten lande er inviteret. Konferen- 
cerne er et yderligere bevis på kir- 
kens vækst i Latinamerika — af de 
otte steder har kun ét, Mexico City, 



tidligere været vært for en område- 
konference. Det var i 1972. 
Som det har været tilfældet med om- 
rådekonferencer, der har været holdt 
andre steder i verden, vil præsident 
Spencer W. Kimball sammen med 
andre generalautoriteter og lokale 
ledere deltage i de forskellige kon- 
ferencemøder. 

Konferencerne i Mexico og Mellem- 
amerika vil finde sted i Monterrey 
den 17. og 18. februar for de hellige 
i det nordlige og nordvestlige Mexi- 
co; i Mexico City den 19. og 20. fe- 
bruar for det centrale, sydlige og 
sydøstlige Mexico; i Guatemala City 
i Guatemala den 21. og 22. februar 
for hellige i Guatemale og nabolan- 
det El Salvador; samt i San Jose i 
Costa Rica den 23. og 24. februar for 
hellige i Costa Rica, Honduras, Nica- 
ragua og Panama. Disse vil blive de 
første konferencer, der holdes i Mel- 
lemamerika. ÆcSste Howard W. Hun- 
ter, medlem af De tolvs Råd og om- 
rådeadvisor for Mexico og Mellem- 
amerika, har overopsynet med forbe- 
redelserne til disse konferencer, hjul- 
pet af ældste J. Thomas Fyans, med- 
lem af De Halvfjerds' øverste Råd og 
områdesupervisor for disse områder. 
Efter konferencerne i Costa Rica vil 
brødrene holde en anden serie af om- 
rådekonferencer i Sydamerika. Først 
mødes de peruvianske hellige i Lima 
i Peru fra den 25. til den 27. februar. 
Derpå mødes fra den 28. februar til 
den 1. marts de chilenske hellige med 
de besøgende kirkeledere i Santiago, 
og den 2. og 3. marts vil de bolivian- 
ske hellige samles i La Paz i Bolivia. 
Den sidste konference i serien vil bli- 
ve i Bogota i Columbia fra den 4. til 
den 6. marts for de hellige fra Vene- 
zuela, Ecuador og Columbia. Forbe- 
redelserne til de sydamerikanske 
konferenceserier ledes af ældste 
Bruce R. McConkie, medlem af De 
tolvs Råd og områdeadvisor for det 
vestlige Sydamerika, og ældste A. 
Theodore Tuttle, medlem af De Halv- 
fjerds' øverste Råd og residerende 
områdesupervisor for dette område. 
Hver konference i hver serie vil bestå 
af offentlige møder, særlige møder 
for præstedømmet og for mødre og 
døtre, samt kultur-forestillinger af de 
lokale hellige. 



32 



Vi 

behøver 

hinanden 



En af de store velsignelser ved at være medlem af kir- 
ken er at være i stand til at styrke hinanden og opløfte 
hinanden. Vi er på udkik efter inspirerende oplevelser, 
der har styrket jeres vidnesbyrd, og som I kan dele 
med andre søskende. Det behøver ikke at være hele 
artikler. De kan være eksempler, illustrationer eller 
noget, som belyser følgende områder: 

læsning af skrifterne 

tjenestegerning i kirken 

undervisning i hjælpeorganisationerne 

hjemmelærerarbejde 

besøgslærerindearbejde 

fam iliehje mmeaf tener 

m is sionærarbejde 

omvendelser 

aktiveringer 

personlig hjælp fra andre medlemmer 

præstedømmekvorum-resultater 

særlige vidnesbyrd og svar på bønner 



genealogiske oplevelser 

åndelige oplevelser delt af forældre og børn 

Måske kunne I tænke jer at foreslå idéer og emner. 
Det vigtigste er at forstå, at I måske har noget vær- 
difuldt at bidrage med, hvis I bare vil tage jer tid 
til at tænke over det. De fleste af dem, hvis beretnin- 
ger trykkes i kirkens blade, er almindelige medlemmer 
af kirken, som simpelthen ønsker at dele noget inspi- 
rerende som de har lært eller oplevet med andre. Vil I 
ikke også gøre det? 

Send jeres artikler, oplevelser, osv., til: 
Jørgen Ljungstrøm, Translation Services, Vodroffsvej 
7, 1900 København V., eller til: 
International Magazines 
50 East North Tern pie 
Salt Lake City, Utah 84150, USA 

Larry Hiller 
Managing Editor